mandag den 19. december 2011

snart jul og dermed and

Nu nærmer juleaften sig hastigt og dermed også aftenen, hvor mange af os skal sætte tænderne i den traditionelle juleand. Nogle steger en hel fugl, andre nøjes med brysterne. Nogle får økoand, nogle vildand og andre hiver bare en op af frysedisken. Under alle omstændigheder er det godt at vide, hvordan man finder en god rapper, som man med sindsro kan servere for sine medspisere...

And, Tamfulgt. Vægt i slagtet Tilstand for unge Ænder 1,5-4,0 kg, varierende efter Race, Fedningsgrad, Udviklingstrin m. v. Ældre Ænder kan veje endnu mere. Kødet er fintrevlet og saftigt hos unge Ænder, men oftest tørt og sejgt hos ældre. Man undersøger, om det er en ung el. en ældre And ved at føle paa Brystbenets Spids, denne er hos ældre Ænder blød og bøjelig (Brusk), hos ældre haard og stiv (Ben). Kvaliteten er i øvrigt bestemt af Fedt- og Kødmængden paa Kroppen og dennes Udseende. Der bør være et tyndt Fedtlag under Huden paa Ryggen og over Ribbenene, derved faar A. en smuk, marcipanhvid Farve. Knoglerne maa ikke føles haarde og skarpe under Huden. Brystbenet skal være dækket af Kød og Fedt. I friskslagtet Tilstand kan unge Ænder faas fra Juni-Juli til Januar. Den øvrige Aarstid faas unge Ænder i det væsentlige kun frosne fra Frysehus, men de er som saadanne i øvrigt lige saa friske, sunde og velsmagende som nyslagtede Ænder.
(1 And til 4 á 6 Pers.)
And kan anvendes kogt el. stegt, som Forret, Efterret el. til koldt Bord.


Kendetegn at iagttage ved Indkøb af Fjerkræ. Ænder og Gæs.

Unge Fugle
Næbbet: bøjeligt, lyst, rødligt
Fødderne: lyse, hudfarvede, med blød Svømmehud, der let lader sig flænge mellem Tæerne.
Skindet: hvidt, tørt med klar Rudetegning. Fuglen maa føles kødfuld under Vingerne.
Frisk Fjerkræ: frisk Lugt, Tørhed under Vingerne, frisk Udseende af Hovedet og Partiet omkring Kloakaabningen.

Gamle Fugle
Næbbet: gult el. graat, sejgt, hornagtigt.
Fødderne: gule el. graa, haard, hornagtig Hud, sejg Svømmehud.
Skindet: gulligt, let knoppet. Ved "Opfriskning" bliver det fedtet og faar et halvsmeltet Udseende.
Overgemt Fjerkræ: stram Lugt, fedtede el. slimede Partier omkring Hovedet og under Vingerne, sejgtørrede Fødder, fremstaaende, ofte grønfarvet Parti omkring Kloakaabningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar