En låge åbnes, men ikke i Dansk Husmoderleksikon. Derimod i Claus Meyers Almanak, Martin Koks store viden og færdigheder i medister samt Ballerup Mastermixers uundværlige maskinel.
En god blanding af disse tre - og ud kom 40 velrørte, veldrejede og velsmagende medisterpølser.
Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg lavet medister en enkelt gang. Medister er altså ikke min favoritspise, men når man bliver spurgt om man vil være med til at lave den fra bunden - så JA!
Følgende ingredienser blev anvendt (jeg gør som Boserup, så mængdeangivelser må være på slum):
2,5 kg hakket svinekød
500 g spæk
skalotteløg
hvidløg
olivenolie
æblecidereddike
rosmarin
Mariager Sydesalt
grønsagsbouillon (køb en god en!)
peber
æggehvider
kartoffelmel
muskatnød
Alle redskaber skal være helt kolde for at der ikke trækkes væske ud af kødet - put evt. alle dele i fryseren inden brug.
Løgene snittes fint og svitses på en pande. De må ikke tage farve. "Det skal jo ikke smage af ristede løg" siger Martin Kok. Tilsæt lidt eddike.
Rosmarin hakkes fint og tilsættes.
Kød og spæk køres gennem kødhakkeren to gange og blandes med løg, salt, peber, grønsagsbouillon, æggehvider, kartoffelmel og revet muskatnød.
Sæt farsen på køl 1 time.
Tarmen skal have stuetemperatur. Bonusinfo: svinetarm er mere sej og bliver derfor knap så sprød som lammetarm og kunsttarm.
Tarmen skylles igennem og tjekkes for huller. Den trækkes på mastermixerens pølsehorn. Farsen stoppes i tarmen i et jævnt tempo. "Den fars gik lige i tarmen" (citat Simon Medspiser).
Pølsen rulles til mindre stykker medister. (Line: "Martin, er det det rigtig hedder?" Martin: "altså den lange pølse kaldes medisterpølse, mens de mindre stykker er medister. Man bestiller jo ikke et stykke medister på restaurant. Altså det er bare min egen teori, du kan jo lave din egen."
Medisteren lægges på køl 1/2 time. Derefter steges den på pande i olie. Til slut tilsættes smør for at brune.
Vi serverede medisteren med vendsysselsk grønlangkål, brunede kartofler og et godt fuldkornsrugbrød med kerner fra bageren.
Mikkel: "Jeg er normalt ikke til medister, men for satan det er godt det her!"
Las Vegas casino 2020 review - Dr.MD
SvarSletThe casino offers over 100 table games 논산 출장안마 with table games. 순천 출장마사지 The casino offers some 용인 출장안마 of the best games 나주 출장샵 on the Las Vegas Strip, Rating: 4.5 · 메가 슬롯 Review by Dr.MCD