Glaskål - glasskål?

Glaskål, knudekål, kålroe, kålrabi...

En dag på mit praktiksted kom vi til at snakke om glaskål. Nogle troede i første omgang, at talen var faldet på en glas-skål, hvilket var en nærliggende antagelse, da udtalen er meget sammenfaldende. Det gør det dog ikke nemmere at genkende ordet, når man ikke kender betydningen. Sådan er det med mange ting - også når vi taler fødevarer. Mange kender ikke grønsagen glaskål. Den fås ofte kun i supermarkeder med velassorterede grønsagsafdelinger eller i gårdbutikker. Så intet under at kendskabet er minimalt. Det er det store spørgsmål om udbud og efterspørgsel, der melder sig. Bør detailhandlen tage større ansvar for at "opdrage" os forbrugere, udbrede vores kendskab til råvarerne, deres oprindelse og anvendelse? Det synes jeg. Samtidig har detailhandlen en egeninteresse i at forbrugerne efterspørger mere end bare kartofler, gulerødder, tomater og agurk - uden at skelne til sæsonen. Det er som bekendt tilfældet at jo større udvalg, desto mere spiser vi (og måske også, køber vi?).

Min drøm er at gå ind i en hvilken som helst grøntafdeling - om det er i et stort supermarked, en discountforretning eller den lokale grønthandler - og se et bugnende og bredt udvalg af friske, danske, sæsonvarer. Se forbrugerne putte varerne i kurven og gå hjem og tilberede et dejligt, sanseligt måltid til og med resten af familien, vennerne eller naboen.

For at dette kan ske, har vi som forbrugere også et ansvar. Vi har et ansvar for at efterspørge andet end gulerødder hos vores forhandler. Vi har et ansvar for at stille oplysende spørgsmål om kvalitet, dyrkning og tilberedning. Vi har et ansvar for at variere vores madvaner og støtte lokale producenter. Og vi har en ansvar for at købe sæsonens råvarer og betale den pris for det, det koster. Hermed tager vi bedst ansvar for os selv og vores omgivelser.

Til dem, der stadig er et stort spørgsmålstegn i forhold til glaskål:

Glaskaalrabi, se Knudekaal.

Knudekaal ligner ikke andre Kaalformer, idet den danner en overjordisk Knold af nærmest oval Form, hvorpaa der findes Blade, som efterlader store Ar. Farven er grønlig eller blaalig. Skallen er temmelig tyk og Svindet derfor ret stort. Desuden har K. nogen Tilbøjelighed til at blive træet. K. er særlig rig paa C-vitamin og Kulhydrat. Sæson: Efteraar og Vinter
 Dyrkning. Grove Former har tidligere været dyrket i Marken til Foderbrug; i haverne dyrkes finere Former, som undertiden gaar under Navnet Glaskaalrabi. Hvid og Blaa Wiener er gode Sorter. K. kan saas paa Blivestedet eller plantes ud. Afstanden er 40X20 cm. Har en hurtig Udvikling og kan derfor dyrkes som anden Afgrøde eller Mellemkultur. Til Vinterbrug plantes der ikke før i Juni-Juli Maaned. Knoldene skal bruges som unge, 5-8 cm i Diameter, da de ellers let bliver træede. Vanding samt Hypning af Knoldene modvirker dette. Knudekaal tages op om Efteraaret og nedkules, er meget let at opbevare. Rigtig anvendt er K. en god og billig Grønsag.

Stadig i tvivl? Søg på google og find et billede :) Eller endnu bedre: spørg din lokale grøntmedarbejder!

Prøv glaskål som i denne nemme og hurtige opskrift (ikke fra Dansk Husmoderleksikon):

Pære-glaskål-relish (4 pers.)
2 modne og saftige pærer (vælg dine yndlings - mine er Clara Friis og conference)
1 spsk. lys eddike
½ glaskål
20 g valnødder
1 spsk. fintrevet peberrod
lidt salt og peber

Skær pærerne i kvarte og fjern kernehus og stilk.
Skær pærerne i små tern. Bland pærerne med eddiken i en skål, så snart de er skåret ud (for at undgå bruning).
Skræl glaskålen (nemmest med en god kniv, som ved selleri) og skær den i tern på samme størrelse som pærerne.
Hak valnødderne groft.
Bland det hele sammen og smag til med peberod, salt og peber.