Rawfood anno 1945...

...bød ikke på dehydreret brød, himmelnedfaldende dyre delights, kager lavet med dadler som hovedingrediens suppleret med en laaang ingrediensliste af udtræk og udvindinger af ting man sjældent finder i Netto. 

Jeg holder derfor meget mere af den form for rå mad, som stammer fra ægte råvarer, der blot kan spises uden varmetilberedning og som ikke udgiver sig for at være noget de ikke er. Modsat rawfood industrien er det nemlig meget billig, nem og hurtig mad!

I 1945 blev det beskrivet således:

Raakostdiæt. Fra gammel Tid har visse Fødemidler (Frugt, Salat, Radiser etc.) altid været nydt i raa Tilstand. I de senere Aartier er opstået en Ernæringsteori gaaende ud paa, at det er det sundeste for Mennesker udelukkende at leve af raa Fødemidler, da de i vort Køkken sædvanligvis benyttede Tilberedningsmaader (Kogning, Stegning el. Bagning) formentlig virker ødelæggende paa Raavarernes Brugbarhed i vor sunde Ernæring. Sædvanligvis vil en Raakosternæring blive en vegetarisk Kost, idet de dyriske Næringsmidler, Kød og Fisk, næppe kan egne sig til Ernæring i større Udstrækning, hvis de ikke varmebehandles først. Som Pioner for denne Ernæringsteori kan nævnes Schweizeren Bircher-Benner, der var Naturlæge, men senere har ogsaa enkelte Læger sluttet sig til Retningen. En helt gennemført Raakosternæring er, især i vort Land, meget vanskelig, baade fordi de hertil nødvendige Fødemidler vanskeligt vil kunne fremskaffes i tilstrækkelig Mængde, og fordi en saadan Levevis strider mod det store Flertals Smag. Endelig ogsaa, fordi selve Nydelsen af Raakosten vil optage en uforholdsmæssig lang Tid. En delvis Omlægning af vor Kost med langt rigeligere Anvendelse af de i raa Tilstand spiselige Nærigsmidler har derimod fundet Vej til Diætetikken, især i Affedningsdiæt, afførende Diæt og i sukkersygediæten. Ogsaa i en alm. sund Kost anbefales nu alm. daglig Brug af Raakost p. Gr. af dens større Vitaminindhold og Smagsværdi.

Raakostretter. Raakosten er i mange Henseender et fortrintligt Supplement til den daglige Ernæring. Det maa dog bemærkes, at den stærke Findelig, der ofte anv. ved Tilberedning af Raakost for at gøre den lettere fordøjelig, ved Henstand af de tilberedte Gemyser virker mindst lige saa destruerende paa C-Vitaminet som en langvarig Kogning. Saa godt som al Frugt egner sig som R., desuden Nødder og Mandler, forsk. mere eller mindre varmepræparerede Kornprodukter som Flager af Havre, Hvede- og Majs. Endvidere forsk. Rodfrugter som Gulerod, Selleri, Majroe, Radise, Ræddike, Peberrod og Jordskok m. fl.., men derimod ikke Kartofler. De fleste Bladgemyser kan ligeledes anv. Til "Fars" anv. Nødder og Kastanier. I alm. daglig Kost vil man nærmest anv. Raakosten til Morgenmaaltid eller som Supplement til Middags-, Aftensmad, el. Frokost i Form af Salater, og endelig anv. Saften af Frugt saavel som at visse Grønsager til Fremstilling af Drikke (Appelsin-, Tomat- og Gemysesaft). Endvidere drikkes Sødmælk og Kærnemælk.