Berlingske skriver idag, at børn sjældent er i køkkenet. Som ernærings- og sundhedsprofessionel giver sådan en overskrift selvfølgelig nervøse trækninger og faglige bekymringer. Det fremtidige scenarie er børn, der ikke har råvarekendskab, tilberedningsfærdigheder, mangler viden om smag, sammensætning og oprindelse. Undersøgelser viser, at nok kan man tabe sig ved at følge en diæt - masser af proteiner og sunde fedtsyrer, blodtypekost, syre-base opmærksomhed, raw food osv. Der er mange forskellige slags, men HELDIGVIS ses den mest langvarige effekt for en stabil, sund vægt (og et liv med samvær og nydelse) hos personer, der laver deres mad selv. Som går i køkkenet og tilbereder et sundt måltid, som varierer brug af råvarer, som spiser sammen med andre. Børn der har været på julemærkehjem, har efterfølgende større chance for at holde og øge deres vægttab, dvs. undgå at tage de tabte kilo på igen, hvis barnet inddrages i familiens måltider. Først og fremmest i den forstand at familien spiser sammen. Siddende ved et bord. En god stemning. Hygge. Samvær. Nydelse. Dernæst, lur mig om det ikke er en spuriøs effekt, bliver der i familier, der spiser sammen oftere lavet mad, tænkt over måltidet, at kosten varierer, er sund, velsmagende.
Derfor håber jeg, at flere børn vil komme med deres forældre i køkkenet i det nye år. Giv børnene ansvar og lad dem være med i de spændende processer med tilsmagning, lad dem røre ved råvarerne, dufte og sanse. Lad dem blive fortrolige med arbejdet i køkkenet.
For de børn, der allerede er helt lost og tænker "hvad er et køkken? Der hvor jeg varmer min frysepizza og laver toast med plasticost?" (De voksne, der tænker det samme - læs også med her! der er desværre flere af jer derude)
Køkken, det Rum i Boligen, der tjener som Husmoderens "Værksted" og normalt anvendes til Madlavning og det hertil knyttede Husholdningsarbejde. En særlig Type K. er tillige forsynet med Spiseplads og benævnes da Spisekøkken. Af Hensyn til sine arbejdsmæssige Funktioner er K. i Almindelighed udstyret med en Række faste tekniske Installatione, som f. Eks. Vand, Afløb, Gas, Elektricitet, Skorstens- og Ventilationsaftræk o. s. v., foruden det til Arbejdet specielt udformede Inventar: Borde, Skabe m. m. I Overensstemmelse med dansk Byggetradition er der næsten altid Tale om fast indbygget Inventar, men i mange andre Lande er Inventaret flytteligt og har Karakter af standardiserede, løse Køkkenmøbler (se Køkkeninventar, flyttelig). K. børn under alle Forhold opfylde visse almene Krav, som maa stilles til ethvert hensigtsmæssigt Arbejdsrum, nemlig frisk Luft, god Belysning og rimelige Mulighed for kunstig eller naturlig Ventilation, det andet en hensigtsmæssig Placering af Vindduesaabninger for Dagslys og en rigtig Fordeling af rationelle Belysningsarmaturer til kunstig Belysning, mens det tredie er nøje knyttet til Familitypens og Husmoderens særlige Behov. De nærmere Krav til K. kan imidlertid ikke opstilles entydigt, idet Rummet er et Led i Boligen som Helhed og derfor paa en Række væsentlige Punkter dikteret af den paagældende Boligform. Af den Grund er det nødvendigt at skelne mellem visse Køkkentyper, der hver har deres karakteristiske Træk, bestemt af deres Plads i det almindelige Boligbyggeri. (...) Ethvert rationelt indrettet K. maa nemlig bygge paa den typiske Arbejdsgang i den daglige Madlavningsproces. Som et groft Skema, der kan dække alle Køkkentyperne, opstiller man følgende Stadier i Arbejdsprocessen: 1) Madens Obevaring. 2) Rensning, Opskæring og lign. 3) Tilberedning. 4) Kogning, Stegning. 5) Anretning. Servering. 6) snavset Service gaar til Opvask, og 7) rent Service sættes i Skabe. Rækkefølgen af disse Led i den typiske Arbejdsgang maa respekteres, og Stationerne føje sig naturligt til hinanden, saa Rummet faar hensigtsmæssige Ganglinier, og Husmoderen undgaar overflødig Traven frem og tilbage mellem Arbejdspladserne. Hver Station, d. v. s. hver Proces i Skemaet, repræsenterer nemlig ret beset en selvstændig Arbejdsplads, hvis Udformning bestemmes af det paagældende Arbejdes Karakter.
Så vær nu sød at ta' skridtet ud i køkkenet - sammen. Og bliv der lidt. Fyld det med gode, friske råvarer. Og brug dem.
Rigtig glædelig jul til alle! (men mest dem i køkkenet :) )
fredag den 23. december 2011
torsdag den 22. december 2011
Fisherman = en sweater
Der er mange traditioner tilknyttet julen. I min familie er det en fast tradition, at min far ønsker sig en trøje... Så han har efterhånden fået nogle trøjer gennem tiden. Størrelsen er måske vokset lidt, designet skifter heldigvis, men sikkert er det, at den er hoftelang og med lange ærmer. Måske vi skulle til at kalde det sweatre i stedet - det er da et dejligt ord. Så kan man også synge med på "Træk en gammel sweater på.."
Sweater, svær Trøje, hoftelang med eller uden Ribkant forneden, og med lange Ærmer afsluttet med Ribkant. Kraven er enten en tætsluttende Rullekrave eller paa Herre-S. en saakaldt Dempsey-Krave, der er fladere og knap saa tætsluttende. S. trækkes over Hovedet, men for at lette Paatagningen kan der være Lynlaas foran eller hen over den ene Skulder. S. til Sømænd kaldes ofter Genser (af Guernsey). I Marinen Fisherman, og er som Regel mørkeblaa, med nopstrikkede Tværstriber paa glatstrikket Bund.
Sweater, svær Trøje, hoftelang med eller uden Ribkant forneden, og med lange Ærmer afsluttet med Ribkant. Kraven er enten en tætsluttende Rullekrave eller paa Herre-S. en saakaldt Dempsey-Krave, der er fladere og knap saa tætsluttende. S. trækkes over Hovedet, men for at lette Paatagningen kan der være Lynlaas foran eller hen over den ene Skulder. S. til Sømænd kaldes ofter Genser (af Guernsey). I Marinen Fisherman, og er som Regel mørkeblaa, med nopstrikkede Tværstriber paa glatstrikket Bund.
onsdag den 21. december 2011
mjød vs. gløgg
December har efterhånden budt på mange glas gløgg, men i dag, dagen for midvinter, kan man med fordel skifte den røde drik med müsli ud med en god mjød.
Drikke. Valg af Drikke kan undertiden, navnlig ved festlige Anledninger og specielt, hvor det gælder Børn og Ungdom, volde Vanskeligehd, saavel hvor det drejer sig om Drikke til Maaltidernes som selvstændige Forfriskninger.
Mjød, en Slags Honningvin, fremstillet ved Gæring af en Honningopløsning med el. uden Krydderier. Som Eks.: 2½ l Honning, 23 l Vand, 30 g Kanel, 15 g Ingefær, 5 g Nelliker, Skal af 4 Citroner, 2 Haandfulde Humle og 150 g Gær. Honning og Vand bringes i Kog og skummes. Humle og Krydderier nedlægges i Lærredsposer. Vædsken indkoges til 2/3 af sit oprindelige Rumfang, skummes, afkøles til ca. 15 Grader, tilsættes den udrørte Gær, overdækkes og henstaar til Gæring 3 Døgn, hvorefter den hældes paa Anker el. Flasker. Den vinder i Velsmag ved Lagring.
Drikke. Valg af Drikke kan undertiden, navnlig ved festlige Anledninger og specielt, hvor det gælder Børn og Ungdom, volde Vanskeligehd, saavel hvor det drejer sig om Drikke til Maaltidernes som selvstændige Forfriskninger.
Mjød, en Slags Honningvin, fremstillet ved Gæring af en Honningopløsning med el. uden Krydderier. Som Eks.: 2½ l Honning, 23 l Vand, 30 g Kanel, 15 g Ingefær, 5 g Nelliker, Skal af 4 Citroner, 2 Haandfulde Humle og 150 g Gær. Honning og Vand bringes i Kog og skummes. Humle og Krydderier nedlægges i Lærredsposer. Vædsken indkoges til 2/3 af sit oprindelige Rumfang, skummes, afkøles til ca. 15 Grader, tilsættes den udrørte Gær, overdækkes og henstaar til Gæring 3 Døgn, hvorefter den hældes paa Anker el. Flasker. Den vinder i Velsmag ved Lagring.
tirsdag den 20. december 2011
midvinterfest
I morgen er det d. 21. december. En århusiansk kaffebar holder midvinterfest. Men hvordan er det nu lige sammenhængen er mellem midvinter og jul?
Juleskikke i ældre Tid. Der har været holdt Jul i Danmark, længe før Indførelsen af den kristne Fødselsfest. Oldtidens danske Jul var en Midvinterfest, der antagelig blev holdt ved første Nytænding efter Solhverv paa den Tid, da vi fejrer Nytaarsny, den første Nytænding efter Helligtrekonger. Ved Indførelsen af den julianske Kalender i senhedensk Tid blev Midvinterfesten henlagt til første Februar og faldt altsaa i Tid sammen med Kyndelmisse (den katolske Kirkefest med brændende Kærter til Ære for Jomfru Marias Renselsesfest 40 Dage efter Jesu Fødsel). Ved Kristendommens Indførelse omkr. Aar 950, blev den hedenske Midvinterfest slaaet sammen med den kristne Fødselsfest under det fælles olddanske Navn Jul, hvis egentlige Betydning desværre er ganske ukendt. Julens Nutidsskikke i danske Bondehjem stammer dels fra den ældgamle nordiske Midvinterfest, der ligesom de øvrige nordiske Aarsfester (Majfest, Midsommerfest, Høstfest) havde til formaal at faa de nordiske Bønders Ønsker om "Aar og Fred" d. v. s. en god Høst og ydre og indre Landefred, opfyldt af de hedenske Guder (Njord og Frøj i ældre, Odin og Thor i yngre hedensk Tid) og dels Skikke fra den kristne Fødselsfest, der i sin Tid faldt nær sammen med den senhedenske, romerske Fest for den ubesejrede Sol paa Solhvervsdagen den 25. December, og fra den endnu mere folkeyndede Nytaarsfest den første Januar. Mange senhedenske, romerske Nytaarsskikke er optaget i vor nuværende danske Jul, ikke blot de egentlige Nytaarsskikke, men ogsaa visse Juleskikke, som f. Eks. Skikken at give Julegaver.
Juleskikke i ældre Tid. Der har været holdt Jul i Danmark, længe før Indførelsen af den kristne Fødselsfest. Oldtidens danske Jul var en Midvinterfest, der antagelig blev holdt ved første Nytænding efter Solhverv paa den Tid, da vi fejrer Nytaarsny, den første Nytænding efter Helligtrekonger. Ved Indførelsen af den julianske Kalender i senhedensk Tid blev Midvinterfesten henlagt til første Februar og faldt altsaa i Tid sammen med Kyndelmisse (den katolske Kirkefest med brændende Kærter til Ære for Jomfru Marias Renselsesfest 40 Dage efter Jesu Fødsel). Ved Kristendommens Indførelse omkr. Aar 950, blev den hedenske Midvinterfest slaaet sammen med den kristne Fødselsfest under det fælles olddanske Navn Jul, hvis egentlige Betydning desværre er ganske ukendt. Julens Nutidsskikke i danske Bondehjem stammer dels fra den ældgamle nordiske Midvinterfest, der ligesom de øvrige nordiske Aarsfester (Majfest, Midsommerfest, Høstfest) havde til formaal at faa de nordiske Bønders Ønsker om "Aar og Fred" d. v. s. en god Høst og ydre og indre Landefred, opfyldt af de hedenske Guder (Njord og Frøj i ældre, Odin og Thor i yngre hedensk Tid) og dels Skikke fra den kristne Fødselsfest, der i sin Tid faldt nær sammen med den senhedenske, romerske Fest for den ubesejrede Sol paa Solhvervsdagen den 25. December, og fra den endnu mere folkeyndede Nytaarsfest den første Januar. Mange senhedenske, romerske Nytaarsskikke er optaget i vor nuværende danske Jul, ikke blot de egentlige Nytaarsskikke, men ogsaa visse Juleskikke, som f. Eks. Skikken at give Julegaver.
mandag den 19. december 2011
snart jul og dermed and
Nu nærmer juleaften sig hastigt og dermed også aftenen, hvor mange af os skal sætte tænderne i den traditionelle juleand. Nogle steger en hel fugl, andre nøjes med brysterne. Nogle får økoand, nogle vildand og andre hiver bare en op af frysedisken. Under alle omstændigheder er det godt at vide, hvordan man finder en god rapper, som man med sindsro kan servere for sine medspisere...
And, Tamfulgt. Vægt i slagtet Tilstand for unge Ænder 1,5-4,0 kg, varierende efter Race, Fedningsgrad, Udviklingstrin m. v. Ældre Ænder kan veje endnu mere. Kødet er fintrevlet og saftigt hos unge Ænder, men oftest tørt og sejgt hos ældre. Man undersøger, om det er en ung el. en ældre And ved at føle paa Brystbenets Spids, denne er hos ældre Ænder blød og bøjelig (Brusk), hos ældre haard og stiv (Ben). Kvaliteten er i øvrigt bestemt af Fedt- og Kødmængden paa Kroppen og dennes Udseende. Der bør være et tyndt Fedtlag under Huden paa Ryggen og over Ribbenene, derved faar A. en smuk, marcipanhvid Farve. Knoglerne maa ikke føles haarde og skarpe under Huden. Brystbenet skal være dækket af Kød og Fedt. I friskslagtet Tilstand kan unge Ænder faas fra Juni-Juli til Januar. Den øvrige Aarstid faas unge Ænder i det væsentlige kun frosne fra Frysehus, men de er som saadanne i øvrigt lige saa friske, sunde og velsmagende som nyslagtede Ænder.
(1 And til 4 á 6 Pers.)
And kan anvendes kogt el. stegt, som Forret, Efterret el. til koldt Bord.
Kendetegn at iagttage ved Indkøb af Fjerkræ. Ænder og Gæs.
Unge Fugle
Næbbet: bøjeligt, lyst, rødligt
Fødderne: lyse, hudfarvede, med blød Svømmehud, der let lader sig flænge mellem Tæerne.
Skindet: hvidt, tørt med klar Rudetegning. Fuglen maa føles kødfuld under Vingerne.
Frisk Fjerkræ: frisk Lugt, Tørhed under Vingerne, frisk Udseende af Hovedet og Partiet omkring Kloakaabningen.
Gamle Fugle
Næbbet: gult el. graat, sejgt, hornagtigt.
Fødderne: gule el. graa, haard, hornagtig Hud, sejg Svømmehud.
Skindet: gulligt, let knoppet. Ved "Opfriskning" bliver det fedtet og faar et halvsmeltet Udseende.
Overgemt Fjerkræ: stram Lugt, fedtede el. slimede Partier omkring Hovedet og under Vingerne, sejgtørrede Fødder, fremstaaende, ofte grønfarvet Parti omkring Kloakaabningen.
And, Tamfulgt. Vægt i slagtet Tilstand for unge Ænder 1,5-4,0 kg, varierende efter Race, Fedningsgrad, Udviklingstrin m. v. Ældre Ænder kan veje endnu mere. Kødet er fintrevlet og saftigt hos unge Ænder, men oftest tørt og sejgt hos ældre. Man undersøger, om det er en ung el. en ældre And ved at føle paa Brystbenets Spids, denne er hos ældre Ænder blød og bøjelig (Brusk), hos ældre haard og stiv (Ben). Kvaliteten er i øvrigt bestemt af Fedt- og Kødmængden paa Kroppen og dennes Udseende. Der bør være et tyndt Fedtlag under Huden paa Ryggen og over Ribbenene, derved faar A. en smuk, marcipanhvid Farve. Knoglerne maa ikke føles haarde og skarpe under Huden. Brystbenet skal være dækket af Kød og Fedt. I friskslagtet Tilstand kan unge Ænder faas fra Juni-Juli til Januar. Den øvrige Aarstid faas unge Ænder i det væsentlige kun frosne fra Frysehus, men de er som saadanne i øvrigt lige saa friske, sunde og velsmagende som nyslagtede Ænder.
(1 And til 4 á 6 Pers.)
And kan anvendes kogt el. stegt, som Forret, Efterret el. til koldt Bord.
Kendetegn at iagttage ved Indkøb af Fjerkræ. Ænder og Gæs.
Unge Fugle
Næbbet: bøjeligt, lyst, rødligt
Fødderne: lyse, hudfarvede, med blød Svømmehud, der let lader sig flænge mellem Tæerne.
Skindet: hvidt, tørt med klar Rudetegning. Fuglen maa føles kødfuld under Vingerne.
Frisk Fjerkræ: frisk Lugt, Tørhed under Vingerne, frisk Udseende af Hovedet og Partiet omkring Kloakaabningen.
Gamle Fugle
Næbbet: gult el. graat, sejgt, hornagtigt.
Fødderne: gule el. graa, haard, hornagtig Hud, sejg Svømmehud.
Skindet: gulligt, let knoppet. Ved "Opfriskning" bliver det fedtet og faar et halvsmeltet Udseende.
Overgemt Fjerkræ: stram Lugt, fedtede el. slimede Partier omkring Hovedet og under Vingerne, sejgtørrede Fødder, fremstaaende, ofte grønfarvet Parti omkring Kloakaabningen.
fredag den 16. december 2011
Grønkål bliver til juleretten grønlangkål
"Jeg er normalt ikke til grønlangkål, men for satan det smager godt!"
I går fik vi som nævnt vendsysselsk grønlangkål. Forskellen i forhold til den sønderjyske er, at denne er mere fast og knap så flydende. Den sønderjyske minder mere om en stuvning.
Stuvning, Vædske (Mælk, Sky, Suppe), jævnet med Afbagning. Jævning el. Smørbolle. Anvendes til kogt Gemyse, Kartofler og andre Rodfrugter. I Alm. vil 100 g Smør og 140 g Hvedemel pr. l Vædske give en Stuvning af passende Konsistens; denne kan varieres efter Behag ved Nedsættelse af Melmængden saavel som Smørmængden. Man regnede tidligere 125 g Smør og 125 g Mel pr. l Vædske, hvilket giver en meget blank og smuk Stuvning og i Alm. anv. i den finere Madlavning. Jo mindre Smør (Fedtstof) der tilsættes, des mere Mel kræver Stuvningen, men bliver samtidig mindre blød og smidig, klumper lettere og kan blive grødagtig ved Henstand. Desuden øges Risikoen for, at Saucen "koger tynd", hvis Melet er mindre godt, i samme Omfang, som Tilsætningen af Fedtstof formindskes.
Grønlangkålen fra Vendsyssel bevarer i højere grad en den sønderjyske sin struktur og farve. Det er derfor blevet min klare favorit! uhm det smagte godt :)
Grønkaal, Bladkaal. God G. har stærkt krusede, kødfulde, mørkegrønne Blade. Kun Bladene finder Anvendelse. Æggehvidestof og Jern, meget rig paa Kalk, A-Vitaminets Moderstof Karotin og Vitaminerne B1 og C samt relativ rig paa Kulhydrat. G. maa betragtes som den mest værdifulde af vore Grønsager og bør Vinteren igennem anvendes i stor Udstrækning. Sæsonen strækker sig fra Juli til April. Hele Efteraaret og Vinteren igennem er G. temmelig billig.
Martin Kok lavede selvfølgelig bare hans version af grønlangkål fra Vendsyssel på rutinen, men den er ikke langt fra, hvad Dansk Husmoderleksikon foreslår. Han tilsatte dog ikke hvedemel men brugte istedet lidt grønsagsbouillon.
Grønkaal kogt: Kaalen ribbes, vaskes og lægges i Gryde med det fra Rensning medfølgende Vand; bringes i Kog ved hurtig Ild, koger smaat ca. 20 Min. og hakkes (helst paa Bræt, da Vitamintabet herved er mindre end ved Hakning i Maskine). G. bør, af Hensyn til C-Vitaminets Bevarelse, aldrig koges med tvekulsurt Natron (Natriumbikarbonat) og bør af samme Grund, hvad enten den anvendes raa eller kogt, først hakkes umiddelbart før Anvendelsen.
Grønlangkaal. ½ kg ribbet Grønkaal koges som ovf. anført og hakkes mere eller mindre fint. 30 g Smør afbages med 40 g Hvedemel og 4 dl Flødemælk; Salt og Sukker tilsættes samt den tilberedte Grønkaal, og alt faar et Opkog. Garneres med brunede Kartofler.
TIP! Prøv at skifte de kedelig glaskartofler ud med nogle, du selv har kogt og pillet. De smager SÅ meget bedre.
Glædelig 16. december :)
I går fik vi som nævnt vendsysselsk grønlangkål. Forskellen i forhold til den sønderjyske er, at denne er mere fast og knap så flydende. Den sønderjyske minder mere om en stuvning.
Stuvning, Vædske (Mælk, Sky, Suppe), jævnet med Afbagning. Jævning el. Smørbolle. Anvendes til kogt Gemyse, Kartofler og andre Rodfrugter. I Alm. vil 100 g Smør og 140 g Hvedemel pr. l Vædske give en Stuvning af passende Konsistens; denne kan varieres efter Behag ved Nedsættelse af Melmængden saavel som Smørmængden. Man regnede tidligere 125 g Smør og 125 g Mel pr. l Vædske, hvilket giver en meget blank og smuk Stuvning og i Alm. anv. i den finere Madlavning. Jo mindre Smør (Fedtstof) der tilsættes, des mere Mel kræver Stuvningen, men bliver samtidig mindre blød og smidig, klumper lettere og kan blive grødagtig ved Henstand. Desuden øges Risikoen for, at Saucen "koger tynd", hvis Melet er mindre godt, i samme Omfang, som Tilsætningen af Fedtstof formindskes.
Grønlangkålen fra Vendsyssel bevarer i højere grad en den sønderjyske sin struktur og farve. Det er derfor blevet min klare favorit! uhm det smagte godt :)
Grønkaal, Bladkaal. God G. har stærkt krusede, kødfulde, mørkegrønne Blade. Kun Bladene finder Anvendelse. Æggehvidestof og Jern, meget rig paa Kalk, A-Vitaminets Moderstof Karotin og Vitaminerne B1 og C samt relativ rig paa Kulhydrat. G. maa betragtes som den mest værdifulde af vore Grønsager og bør Vinteren igennem anvendes i stor Udstrækning. Sæsonen strækker sig fra Juli til April. Hele Efteraaret og Vinteren igennem er G. temmelig billig.
Martin Kok lavede selvfølgelig bare hans version af grønlangkål fra Vendsyssel på rutinen, men den er ikke langt fra, hvad Dansk Husmoderleksikon foreslår. Han tilsatte dog ikke hvedemel men brugte istedet lidt grønsagsbouillon.
Grønkaal kogt: Kaalen ribbes, vaskes og lægges i Gryde med det fra Rensning medfølgende Vand; bringes i Kog ved hurtig Ild, koger smaat ca. 20 Min. og hakkes (helst paa Bræt, da Vitamintabet herved er mindre end ved Hakning i Maskine). G. bør, af Hensyn til C-Vitaminets Bevarelse, aldrig koges med tvekulsurt Natron (Natriumbikarbonat) og bør af samme Grund, hvad enten den anvendes raa eller kogt, først hakkes umiddelbart før Anvendelsen.
Grønlangkaal. ½ kg ribbet Grønkaal koges som ovf. anført og hakkes mere eller mindre fint. 30 g Smør afbages med 40 g Hvedemel og 4 dl Flødemælk; Salt og Sukker tilsættes samt den tilberedte Grønkaal, og alt faar et Opkog. Garneres med brunede Kartofler.
TIP! Prøv at skifte de kedelig glaskartofler ud med nogle, du selv har kogt og pillet. De smager SÅ meget bedre.
Glædelig 16. december :)
torsdag den 15. december 2011
hjemmelavet medister på mastermixeren
I dag bliver en undtagelse.
En låge åbnes, men ikke i Dansk Husmoderleksikon. Derimod i Claus Meyers Almanak, Martin Koks store viden og færdigheder i medister samt Ballerup Mastermixers uundværlige maskinel.
En god blanding af disse tre - og ud kom 40 velrørte, veldrejede og velsmagende medisterpølser.
Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg lavet medister en enkelt gang. Medister er altså ikke min favoritspise, men når man bliver spurgt om man vil være med til at lave den fra bunden - så JA!
Følgende ingredienser blev anvendt (jeg gør som Boserup, så mængdeangivelser må være på slum):
2,5 kg hakket svinekød
500 g spæk
skalotteløg
hvidløg
olivenolie
æblecidereddike
rosmarin
Mariager Sydesalt
grønsagsbouillon (køb en god en!)
peber
æggehvider
kartoffelmel
muskatnød
Alle redskaber skal være helt kolde for at der ikke trækkes væske ud af kødet - put evt. alle dele i fryseren inden brug.
Løgene snittes fint og svitses på en pande. De må ikke tage farve. "Det skal jo ikke smage af ristede løg" siger Martin Kok. Tilsæt lidt eddike.
Rosmarin hakkes fint og tilsættes.
Kød og spæk køres gennem kødhakkeren to gange og blandes med løg, salt, peber, grønsagsbouillon, æggehvider, kartoffelmel og revet muskatnød.
Sæt farsen på køl 1 time.
Tarmen skal have stuetemperatur. Bonusinfo: svinetarm er mere sej og bliver derfor knap så sprød som lammetarm og kunsttarm.
Tarmen skylles igennem og tjekkes for huller. Den trækkes på mastermixerens pølsehorn. Farsen stoppes i tarmen i et jævnt tempo. "Den fars gik lige i tarmen" (citat Simon Medspiser).
Pølsen rulles til mindre stykker medister. (Line: "Martin, er det det rigtig hedder?" Martin: "altså den lange pølse kaldes medisterpølse, mens de mindre stykker er medister. Man bestiller jo ikke et stykke medister på restaurant. Altså det er bare min egen teori, du kan jo lave din egen."
Medisteren lægges på køl 1/2 time. Derefter steges den på pande i olie. Til slut tilsættes smør for at brune.
Vi serverede medisteren med vendsysselsk grønlangkål, brunede kartofler og et godt fuldkornsrugbrød med kerner fra bageren.
Mikkel: "Jeg er normalt ikke til medister, men for satan det er godt det her!"
En låge åbnes, men ikke i Dansk Husmoderleksikon. Derimod i Claus Meyers Almanak, Martin Koks store viden og færdigheder i medister samt Ballerup Mastermixers uundværlige maskinel.
En god blanding af disse tre - og ud kom 40 velrørte, veldrejede og velsmagende medisterpølser.
Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg lavet medister en enkelt gang. Medister er altså ikke min favoritspise, men når man bliver spurgt om man vil være med til at lave den fra bunden - så JA!
Følgende ingredienser blev anvendt (jeg gør som Boserup, så mængdeangivelser må være på slum):
2,5 kg hakket svinekød
500 g spæk
skalotteløg
hvidløg
olivenolie
æblecidereddike
rosmarin
Mariager Sydesalt
grønsagsbouillon (køb en god en!)
peber
æggehvider
kartoffelmel
muskatnød
Alle redskaber skal være helt kolde for at der ikke trækkes væske ud af kødet - put evt. alle dele i fryseren inden brug.
Løgene snittes fint og svitses på en pande. De må ikke tage farve. "Det skal jo ikke smage af ristede løg" siger Martin Kok. Tilsæt lidt eddike.
Rosmarin hakkes fint og tilsættes.
Kød og spæk køres gennem kødhakkeren to gange og blandes med løg, salt, peber, grønsagsbouillon, æggehvider, kartoffelmel og revet muskatnød.
Sæt farsen på køl 1 time.
Tarmen skal have stuetemperatur. Bonusinfo: svinetarm er mere sej og bliver derfor knap så sprød som lammetarm og kunsttarm.
Tarmen skylles igennem og tjekkes for huller. Den trækkes på mastermixerens pølsehorn. Farsen stoppes i tarmen i et jævnt tempo. "Den fars gik lige i tarmen" (citat Simon Medspiser).
Pølsen rulles til mindre stykker medister. (Line: "Martin, er det det rigtig hedder?" Martin: "altså den lange pølse kaldes medisterpølse, mens de mindre stykker er medister. Man bestiller jo ikke et stykke medister på restaurant. Altså det er bare min egen teori, du kan jo lave din egen."
Medisteren lægges på køl 1/2 time. Derefter steges den på pande i olie. Til slut tilsættes smør for at brune.
Vi serverede medisteren med vendsysselsk grønlangkål, brunede kartofler og et godt fuldkornsrugbrød med kerner fra bageren.
Mikkel: "Jeg er normalt ikke til medister, men for satan det er godt det her!"
Abonner på:
Indlæg (Atom)