Egnsretter og Eengryderetter

I min søgen efter egnsretter slog jeg op i mit husmoderleksikon. Opslagsværket der i den grad både oplyser, uddanner og danner mig.

Ordet 'Egnsretter' gav ikke nogen resultater. Hvilket undrer mig. Måske findes der et andet ord, jeg ikke kender?

Istedet sprang 'Eengryderetter' mig i øjnene. Først og fremmest er ordet nyt for mig, og det i sig selv vakte min opmærksomhed. Dernæst; i dag får de færreste flere retter en ganske almindelig tirsdag aften, modsat i 1948, hvor bogen er fra. Så hvad er mon vigtigt for en Eengryderet?

Eengryderetter, saaledes sammensat, at een Ret udgør Dagens Hovedmaaltid og koges i een Gryde. Da Retten skal gøre det ud for baade For- og Efterret, maa der findes forholdsmæssig flere Kartofler og Grønsager, end hvis det kun drejede sig om en Efterret i et kombineret Maaltid, og Portionerne maa være tilsvarende større. Ofte har Retten Karakter af en jævn Suppe og spises da med Ske og af dybe Tallerkner. Den større Anvendelse af Grønsager og andre Rodfrugter medfører, at Retten bliver forholdsvis prisbillig. Gammelkendte Eengryderetter er Gule Ærter, Grønkaals- og Hvidkaalssuppe med Flæsk.

En ret i een gryde lyder dejligt nemt! Desuden:
 Kød og grønsager = nærende og mættende
 Én gryde = pladsbesparende, energibesparende (kun 1 blus skal tændes), mindre opvask

10 forskellige opskrifter bydes der ind med under temaet. Én passer perfekt til årstiden her på falderebet til november:

Oktobergryde
3/4 kg smaatskaaret Svinekød (Bov) skæres i Terninger og koges i 1 Kvarter i 1½ l saltet Vand, hvorefter, med 5 Min.s Mellemrum, tilsættes 250 g Gulerødder, 250 g Persillerod, ½ kg Hvidkaal og 3/4 kg Kartofler, alt smaatskaaret, samt Salt og Peber. Færdigkoges i Høkasse.

Rullepølse i øl og birkesaft

Decemberbloggen bliver i en mindre hyppig udgave end sidste år. Ikke desto mindre kalder udsigten til snedækkede tage på indendørs hygge i stearinlysets skær ...og ikke mindst kulinariske udfoldelser fra komfurets varme (ja, vi bor i en gammel utæt lejlighed. Alle varmekilder tages i bro når de frosne knogler skal tøs op!)

Årsagen til, at bloggen ikke bliver en typisk lågekalender, er, at december i år er ekstra travl, da et udenlandseventyr venter på den anden side af nytår. Altså lige om lidt! Snart kun to arbejdsuger tilbage i Danmark. Måske bliver næste års decemberblog med tysk islæt. Det bliver spændende!

Nå, med flytning følger oprydning. Fryseren skal tømmes og alle ting vurderes - skal de med eller blive i Danmark. Med et slag i fryseren og en rullepølsepresse, der kun tvivlsomt får en 'MED-mærkat' på, er det atter tid til saltlage, kogning og presning.

Rullepølsen anno 2012:
Slaget skæres fri for sener og meget af det tykke fedtlag fjernes desige. Salt og peber kværnes over. Det fyldes med en god blanding af nok hakket persille, løg, hvidløg, allehånde og friskmortet fennikelfrø - sidstnævnte tilføjer en smagfuld snert af annis til den færdige pølse og bonus: Hele køkkenet dufter skønt under tilberedningens første etape! I år har jeg desuden gjort mig ekstra umage med indbindingen. Fine løkker, lige afstand mellem snoren. Ikke fordi det ændrer noget ved smagen, men det æstetiske i madlavning har også en vis værdi.

Så skal der koges en saltlage. I år tilsættes en dåse øl af pilsnertypen. Og så lidt rørsukker. Efter let afkøling hygger pølsen sig i lagen et døgns tid.

Kogelagen bygges op af en dåse ale, vand, peberkorn, en stor buket persillestilke, birkesaft og en citronbåd.

 

Så skal pølsen småkoge i 1½ time. Det har den omtrent gjort nu. Så jeg smutter tilbage i køkkenet og ser til den.

 

SE MED HVORDAN HISTORIEN OM RULLEPØLSE I ØL OG BIRKESAFT UDVIKLER SIG I NÆSTE BLOG :)

 

Og rigtig god 5. december til alle! Må der dufte lige så liflig i jeres køkkener som i mit. 



Jordbærgrød - varm eller kold?

Så er uge 24 godt i gang. Denne uge er hvert år dedikeret mænds sundhed. En somalisk dreng spurgte mig en dag, hvorfor kvinder ikke måtte være med. Vi stod i et køkken og var ved at forberede aftenens menu under titlen "Super mad til Supermænd" og køkkenet var fyldt af mænd i alle aldre. Jeg svarede den 12årige, at mænd desværre ofte dør tidligere end kvinder men at vi rigtig gerne vil ha at mændene også skal leve længere. Derfor en uge hvor sundheden er i fokus kun for mænd!

Menuen denne aften var en god blanding af somalisk og dansk. Ugali, lamb suqaar, bønner, spinat, rødbedetzatziki og til dessert: jordbærgrød med mælk.

Det store tema under spisningen var: skal jordbærgrød serveres kold eller varm?

Jeg har researces i både gamle og nye værker for at få svar på det store spørgsmål...

Dansk Husmoderleksikon:
Jordbær har normalt Sæson fra omkring Midten af Juli til en Uge ind i August, men Sæsonen kan efter Vejrforholdene dog forskydes Aar til Aar, og der findes Sorter, der blomstrer og bærer Frugt hele Sommeren. Gode J. skal være faste, fuldmodne eller næsten modne, røde eller rødgule med hvidt eller rødligt Kød. De bør forhandles med vedhængende Blomst, da de saa holder sig bedst, men Kvaliteten taber sig hurtigt ved Henstand eller længere Forsendelser. J. udmærker sig i ernæringsmæssig Henseende ved et meget betydeligt Indhold af C-Vitamin og er desuden ret rige paa Jern.

Rødgrød koges oftest af blandet Frugt, f. Eks. Ribs og Hindbær, evt. tilsat Solbær, Brombær, Blommer el. lign.; Kirsebær kan anvendes, men har navnlig ved Henstand og ved Tilsætning af Natron eller andre Spare-Sødemidler Tendens til Blaafarvning ved Sammensætning med andre Frugter.

Arla.dk:
"Server grøden lun eller kold med mælk eller fløde til."

Almanakken:
"Selvom mange danskere i dag sjældent spiser frugtgrød, er det i vores bevidsthed en sand nationalret (...). I virkeligheden har vi kun kendt til frugtgrød i godt hundrede år. Det var først med den hjemlige sukkerroeproduktion i de sene 1800-år, at det hvide sukker blev så billigt, at frugtgrøden kunne indgå som hverdagssommerret på de danske middagsborde. En perfekt kogt, lind rødgrød med passende blanding af milde og kraftige bær serveret med iskold mælk og sukker, der knaser, er en kongelig spise. (...) Drys grøden med et tyndt lag sukker, så den ikke trækker skind, og afkøl den i køleskabet.

Svaret må altså være, at jordbærgrød både kan serveres kold og lun, mens rødgrød sættes kold på bordet.

Jeg synes i hvert fald at jordbærene smager fantastisk både rå og kogte, kolde og varme. Og som den somaliske dreng sagde (med jordbærgrød fra det ene øre til det andet): Uhm det vil jeg gerne spise til morgenmad HVER morgen! :)

Rabarber - en grønsag i det søde køkken

Rabarber, rabarber, rabarber. Mmmmm mums! Skal høstes nu, købes nu, spises nu.

Eller måske lagres som marmelade og saft. Duften af rabarber, der simrer over et svagt blus, minder mig altid om min farmors hjemmelavede saft.

Modsat min farmor holder jeg mig til at lave hyldeblomstsaft denne sommer. Af rabarberne er der derimod kommet sød rabarber-vinaigrette (se saesonforgodsmag.dk for en smagfuld udgave til dampede hvide asparges), en rabarberkompot sødet med makroner, små stykker rabarber som det syrlige input til varme retter og hyggelige kaffeindbydende rababer-muffins.

Opskriften på 20 styk af sidstnævnte er:

Rabarber snittet i 1 cm tykke stykker - ca. 6 dl. Strøs med 3 spsk sukker. I et ovnfast fad og ind i en 200 grader varm ovn 10-15 min.

Et stykke agurk rives - ca. 1½ dl. Blandes med 6 spsk olie, 3 dl sukker, 3/4 dl mælk, 3 spsk citronsaft, 1½ tsk vaniljesukker. Det hele varmes op i en gryde til sukkeret er smeltet.

Mens det hele køler af, kommes 50 g bran flakes og 50 g solsikkekerner i en minihakker og køres helt fint. Det blandes med godt 3 dl hvedemel, 2 tsk bagepulver og 3 æg.

Agurkeblandingen røres i resten af dejen, som fordeles i 20 muffinforme. Rabarberne fordeles og trykkes let ned i dejen. De bages ved 175 grader i ca. 30 min.

Rabarberkompot er også en skøn dessert. Fx til pandekager. Kan også pifte den traditionelle havregrød op og gøre en junimorgen lidt lysere.

Til 4 pers. skal der bruges 4 stængler rabarber. Derudover 1 æble (gerne rødt og sødt), 2 spsk honning og ½ flækket vaniljestang.

Rabarber skæres i skiver og æble i tern. Alt kommes i en gryde og bringes langsomt i kog. Pas på at rabarber og æble ikke koger ud. 10 min og så skulle den gerne være færdig og klar til servering!

Som altid byder bloggen på en lille henvisning til Dansk Husmoderleksikon af 1945:

Rabarber (Skedeknæfamilien), Bladstilkene anvendes. De første Drivhusrabarber faas i Januar, og efter milde Vintre er Frilandsrabarber i Handelen til en rimelig Pris i Slutningnen af April. Næringsindholdet er ringe. Rabarber er en af de lettest dyrkelige og mest anvendelige Køkkenurter, hvorfor den bør findes i enhver Have. Af de mange Sorter kan anbefales Victoria, der har meget store, grønne, syrlige Stilke; giver stort Udbytte og er god til Drivning. Linnæus har rødlige, ret lange og tynde Stilke; er meget alm. dyrket. Vinrabarber har mange, men korte og tynde Stilke, der baade ud- og indvendigt er røde. Er af fin Kvalitet og Farve og den mest populære, men ogsaa dyreste Sort. R. kræver god, men ikke for tør Jord og megen Næring. De maa gødes stærkt hvert Aar.

Er du ikke spurtet ned til din nærmeste grønsagspusher endnu? Hvad så hvis jeg siger rabarber-trifli, rabarber-tærte, rabarber-crumble, rabarber-suppe, rabarber-is, rabarber-fromage, rabarber-gele, rabarber-grød eller måske rabarber-vin???

nååå, så kom du afsted :)

Middelhavskøkkenet møder den danske sommer

Grønne linser... er sunde... Siger den snart færdiguddannede PB'er i ernæring og sundhed. Gaaaab... Hvis man kun skulle spise, hvad der er sundt, for ens sundheds skyld. Så tror jeg slet ikke jeg gad spise.

Men grønne linser i skøn harmoni med frisk mynte, saftig melon, økologisk citronskal og -saft, smagfuld jomfru olivenolie - krydret med indre billeder af azurblåt hav, sandstrande og duftene fra bazaren - OG toppet godt op med dansk sommergrønt: Spændstige agurker, bitre radiser og sprødt hjertesalat.

For søren hvor bliver jeg GLAD :)

Dertil en masse mundfylde i form af brune champignon fyldt med finthakket champignonstok, hvidløg, persille, basilikum og citronskal. Plus lidt citronsaft, olie, salt og peber.

Vigtig viden - ligegyldig info?

Linser, Frøene af en med Vikke nærbeslægtet Bælgplante, som særlig dyrkes i Middelhavslandene. L. er linseformede (rundagtige og fladtrykte, men tykkest paa Midten), af Farve graa, grønne eller rødbrune. L. er meget rige paa Protein, Stivelse, Fosfor, Jern og B1-Vitamin og maa betegnes som et værdifuldt og relativt billigt Fødemiddel. (Dansk Husmoderleksikon, 1949)

Svar: vigtig viden. Synes jeg. Konklusionen på denne blog: Linser er sunde, velsmagende i den rette forklædning, billige og dejligt mættende. Min mave er i hvert fald glad og godt tilfreds lige nu. Det er mine smagssanser også.

Middelhavskøkkenet møder den danske sommer. Og glæde samt god mavefornemmelse opstår!

Dette er et køkken, børn

Berlingske skriver idag, at børn sjældent er i køkkenet. Som ernærings- og sundhedsprofessionel giver sådan en overskrift selvfølgelig nervøse trækninger og faglige bekymringer. Det fremtidige scenarie er børn, der ikke har råvarekendskab, tilberedningsfærdigheder, mangler viden om smag, sammensætning og oprindelse. Undersøgelser viser, at nok kan man tabe sig ved at følge en diæt - masser af proteiner og sunde fedtsyrer, blodtypekost, syre-base opmærksomhed, raw food osv. Der er mange forskellige slags, men HELDIGVIS ses den mest langvarige effekt for en stabil, sund vægt (og et liv med samvær og nydelse) hos personer, der laver deres mad selv. Som går i køkkenet og tilbereder et sundt måltid, som varierer brug af råvarer, som spiser sammen med andre. Børn der har været på julemærkehjem, har efterfølgende større chance for at holde og øge deres vægttab, dvs. undgå at tage de tabte kilo på igen, hvis barnet inddrages i familiens måltider. Først og fremmest i den forstand at familien spiser sammen. Siddende ved et bord. En god stemning. Hygge. Samvær. Nydelse. Dernæst, lur mig om det ikke er en spuriøs effekt, bliver der i familier, der spiser sammen oftere lavet mad, tænkt over måltidet, at kosten varierer, er sund, velsmagende.

Derfor håber jeg, at flere børn vil komme med deres forældre i køkkenet i det nye år. Giv børnene ansvar og lad dem være med i de spændende processer med tilsmagning, lad dem røre ved råvarerne, dufte og sanse. Lad dem blive fortrolige med arbejdet i køkkenet.

For de børn, der allerede er helt lost og tænker "hvad er et køkken? Der hvor jeg varmer min frysepizza og laver toast med plasticost?" (De voksne, der tænker det samme - læs også med her! der er desværre flere af jer derude)

Køkken, det Rum i Boligen, der tjener som Husmoderens "Værksted" og normalt anvendes til Madlavning og det hertil knyttede Husholdningsarbejde. En særlig Type K. er tillige forsynet med Spiseplads og benævnes da Spisekøkken. Af Hensyn til sine arbejdsmæssige Funktioner er K. i Almindelighed udstyret med en Række faste tekniske Installatione, som f. Eks. Vand, Afløb, Gas, Elektricitet, Skorstens- og Ventilationsaftræk o. s. v., foruden det til Arbejdet specielt udformede Inventar: Borde, Skabe m. m. I Overensstemmelse med dansk Byggetradition er der næsten altid Tale om fast indbygget Inventar, men i mange andre Lande er Inventaret flytteligt og har Karakter af standardiserede, løse Køkkenmøbler (se Køkkeninventar, flyttelig). K. børn under alle Forhold opfylde visse almene Krav, som maa stilles til ethvert hensigtsmæssigt Arbejdsrum, nemlig frisk Luft, god Belysning og rimelige Mulighed for kunstig eller naturlig Ventilation, det andet en hensigtsmæssig Placering af Vindduesaabninger for Dagslys og en rigtig Fordeling af rationelle Belysningsarmaturer til kunstig Belysning, mens det tredie er nøje knyttet til Familitypens og Husmoderens særlige Behov. De nærmere Krav til K. kan imidlertid ikke opstilles entydigt, idet Rummet er et Led i Boligen som Helhed og derfor paa en Række væsentlige Punkter dikteret af den paagældende Boligform. Af den Grund er det nødvendigt at skelne mellem visse Køkkentyper, der hver har deres karakteristiske Træk, bestemt af deres Plads i det almindelige Boligbyggeri. (...) Ethvert rationelt indrettet K. maa nemlig bygge paa den typiske Arbejdsgang i den daglige Madlavningsproces. Som et groft Skema, der kan dække alle Køkkentyperne, opstiller man følgende Stadier i Arbejdsprocessen: 1) Madens Obevaring. 2) Rensning, Opskæring og lign. 3) Tilberedning. 4) Kogning, Stegning. 5) Anretning. Servering. 6) snavset Service gaar til Opvask, og 7) rent Service sættes i Skabe. Rækkefølgen af disse Led i den typiske Arbejdsgang maa respekteres, og Stationerne føje sig naturligt til hinanden, saa Rummet faar hensigtsmæssige Ganglinier, og Husmoderen undgaar overflødig Traven frem og tilbage mellem Arbejdspladserne. Hver Station, d. v. s. hver Proces i Skemaet, repræsenterer nemlig ret beset en selvstændig Arbejdsplads, hvis Udformning bestemmes af det paagældende Arbejdes Karakter.

Så vær nu sød at ta' skridtet ud i køkkenet - sammen. Og bliv der lidt. Fyld det med gode, friske råvarer. Og brug dem.

Rigtig glædelig jul til alle! (men mest dem i køkkenet :) )

Fisherman = en sweater

Der er mange traditioner tilknyttet julen. I min familie er det en fast tradition, at min far ønsker sig en trøje... Så han har efterhånden fået nogle trøjer gennem tiden. Størrelsen er måske vokset lidt, designet skifter heldigvis, men sikkert er det, at den er hoftelang og med lange ærmer. Måske vi skulle til at kalde det sweatre i stedet - det er da et dejligt ord. Så kan man også synge med på "Træk en gammel sweater på.."

Sweater, svær Trøje, hoftelang med eller uden Ribkant forneden, og med lange Ærmer afsluttet med Ribkant. Kraven er enten en tætsluttende Rullekrave eller paa Herre-S. en saakaldt Dempsey-Krave, der er fladere og knap saa tætsluttende. S. trækkes over Hovedet, men for at lette Paatagningen kan der være Lynlaas foran eller hen over den ene Skulder. S. til Sømænd kaldes ofter Genser (af Guernsey). I Marinen Fisherman, og er som Regel mørkeblaa, med nopstrikkede Tværstriber paa glatstrikket Bund.