Er der nogle derude i vinterkulden, der har tisset rødt på det sidste? Som har varmet sig på retter med masser af rodfrugter? Som er faldet for Remas 5 kr kiloet tilbud på rødbeder?
side 266 i Dansk Husmoderleksikon:
Rødbede, en til Salturternes hørende Rodurt af rød Farve og forskellig Form. Køkkenteknisk maa den runder el. højrunde Form foretrækkes for den fladrunde el. kegleformede. Gode R. skal være af en klar og kraftig rød Farve uden hvide Ringe i Rodens Tværsnit, ikke træede o ikke for store; en Stykvægt på 150-200 g er passende. Næringsindholdet er lavt (se Fødemidlernes ernæringsmæssige Værdi). Sæson: August-April med Højsæson Efteraar og Vinter. R. er relativ billig, men sælges også i eddikesyltet Tilstand og er da dyr.
Dansk Husmoderleksikon anno 1945 nævner desværre ikke noget om rødt tis (eller urin). Til gengæld ved de noget om pletter. Og hvem har ikke stået og skrællet rødbeder, for derefter at opdage, ikke bare at hænderne er blevet pink helt ind under neglene, men også at væg, bord og skabslåger er strintet til med rødebedesaft.
Rødebedeplet, som Regel skarpt afgrænset Plet af karakteristisk Farve. Fjernes som Frugtplet.
Det var så en lille teaser til at følge med og åbne lågerne i Dansk Husmoderleksikon resten af december. På et tidspunkt udløses mysteriet om fjernelse af frugtpletter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar