Er der nogle derude i vinterkulden, der har tisset rødt på det sidste? Som har varmet sig på retter med masser af rodfrugter? Som er faldet for Remas 5 kr kiloet tilbud på rødbeder?
side 266 i Dansk Husmoderleksikon:
Rødbede, en til Salturternes hørende Rodurt af rød Farve og forskellig Form. Køkkenteknisk maa den runder el. højrunde Form foretrækkes for den fladrunde el. kegleformede. Gode R. skal være af en klar og kraftig rød Farve uden hvide Ringe i Rodens Tværsnit, ikke træede o ikke for store; en Stykvægt på 150-200 g er passende. Næringsindholdet er lavt (se Fødemidlernes ernæringsmæssige Værdi). Sæson: August-April med Højsæson Efteraar og Vinter. R. er relativ billig, men sælges også i eddikesyltet Tilstand og er da dyr.
Dansk Husmoderleksikon anno 1945 nævner desværre ikke noget om rødt tis (eller urin). Til gengæld ved de noget om pletter. Og hvem har ikke stået og skrællet rødbeder, for derefter at opdage, ikke bare at hænderne er blevet pink helt ind under neglene, men også at væg, bord og skabslåger er strintet til med rødebedesaft.
Rødebedeplet, som Regel skarpt afgrænset Plet af karakteristisk Farve. Fjernes som Frugtplet.
Det var så en lille teaser til at følge med og åbne lågerne i Dansk Husmoderleksikon resten af december. På et tidspunkt udløses mysteriet om fjernelse af frugtpletter.
onsdag den 30. november 2011
mandag den 28. november 2011
Dansk Husmoderleksikon
Dansk Husmoderleksikon, Standard Forlaget 1945 er en guldgrube!
For sådan en som mig, der læser til husmor (husholdningslærinde, husholdningsøkonom eller på moderne sprog: Professionsbachelor i ernæring og sundhed) er det noget af en opdagelsesrejse at bladre og slå op under de forskellige bogstaver.
Tag for eksempel P:
Overskrift s. 180: Partering af slagtedyr (herunder kategorierne "større grise", "mindre, ikke ret fede grise", "fedekalv", "okse" og "faar"). Herunder følger ved hjælp af en nummereret tegning, hvordan dyret parteres og hvordan de parterede dele med fordel kan anvendes. Fx står der ud for oksens hoved: Jævnede Supper, Finker, Hachis, Kindkødet kan saltes, Mulen som Ragout.
Det er da viden man ikke kender til idag - i hvert fald ikke i min generation! Og hvem er vi så? Vi er børn af rødstrømperne, børn fra familier med to udearbejdende forældre, børn fra villakvartererne, børn der har gået i dagpleje, børnehave, SFO, fritidsordning. Børn som har fået maizena vafler, Daloon æbleskiver, Kondi Karl rugbrød, MOU supper og Karen Wolff brunkager.
Bevares, mange har da også fået julekager lavet fra bunden, klar suppe kogt på høne og selv pisket rundt i pandekagedejen. Men mange af os har aldrig lært MADHÅNDVÆRK. Vi har ikke set det nok gange, vi har ikke været med nok gange, vi har ikke rørt nok gange, vi har ikke smagt nok gange.
Derfor skal denne blog først og fremmest være en hyldest til MADHÅNDVÆRK. Til den nydelse, der opstår, når man spiser hjemmelavet mad - SLOW FOOD. Til det samvær der opstår omkring hele processen med at forberede, tilberede og spise et måltid - også når det bare er sig selv, men deler oplevelsen og nydelsen med. Det er kærlighed til ens medmennesker og en selv og det er vigtigt for en sundt og godt liv.
Så i anledningen af at det snart er jul og dermed kærlighedens højtid, skydes denne blog for alvor i luften tordag d. 1. dec med en lågekalender, hvor der hver dag vil blive åbnet for en låge i Dansk Husmoderleksikon. Guldgruben skal deles og vi skal genlære, hvad en husmoder skulle vide i 1945. En viden der spænder bredt og rummer alt lige fra postforsendelser til ernæringslære, fra konservering til uddannelsesområdet, fra planter og fugle til toldregler osv osv.
Jeg glæder mig til at dykke ned og hive op - og finde den g(l)emte viden frem.
For sådan en som mig, der læser til husmor (husholdningslærinde, husholdningsøkonom eller på moderne sprog: Professionsbachelor i ernæring og sundhed) er det noget af en opdagelsesrejse at bladre og slå op under de forskellige bogstaver.
Tag for eksempel P:
Overskrift s. 180: Partering af slagtedyr (herunder kategorierne "større grise", "mindre, ikke ret fede grise", "fedekalv", "okse" og "faar"). Herunder følger ved hjælp af en nummereret tegning, hvordan dyret parteres og hvordan de parterede dele med fordel kan anvendes. Fx står der ud for oksens hoved: Jævnede Supper, Finker, Hachis, Kindkødet kan saltes, Mulen som Ragout.
Det er da viden man ikke kender til idag - i hvert fald ikke i min generation! Og hvem er vi så? Vi er børn af rødstrømperne, børn fra familier med to udearbejdende forældre, børn fra villakvartererne, børn der har gået i dagpleje, børnehave, SFO, fritidsordning. Børn som har fået maizena vafler, Daloon æbleskiver, Kondi Karl rugbrød, MOU supper og Karen Wolff brunkager.
Bevares, mange har da også fået julekager lavet fra bunden, klar suppe kogt på høne og selv pisket rundt i pandekagedejen. Men mange af os har aldrig lært MADHÅNDVÆRK. Vi har ikke set det nok gange, vi har ikke været med nok gange, vi har ikke rørt nok gange, vi har ikke smagt nok gange.
Derfor skal denne blog først og fremmest være en hyldest til MADHÅNDVÆRK. Til den nydelse, der opstår, når man spiser hjemmelavet mad - SLOW FOOD. Til det samvær der opstår omkring hele processen med at forberede, tilberede og spise et måltid - også når det bare er sig selv, men deler oplevelsen og nydelsen med. Det er kærlighed til ens medmennesker og en selv og det er vigtigt for en sundt og godt liv.
Så i anledningen af at det snart er jul og dermed kærlighedens højtid, skydes denne blog for alvor i luften tordag d. 1. dec med en lågekalender, hvor der hver dag vil blive åbnet for en låge i Dansk Husmoderleksikon. Guldgruben skal deles og vi skal genlære, hvad en husmoder skulle vide i 1945. En viden der spænder bredt og rummer alt lige fra postforsendelser til ernæringslære, fra konservering til uddannelsesområdet, fra planter og fugle til toldregler osv osv.
Jeg glæder mig til at dykke ned og hive op - og finde den g(l)emte viden frem.
Abonner på:
Opslag (Atom)