I min søgen efter egnsretter slog jeg op i mit husmoderleksikon. Opslagsværket der i den grad både oplyser, uddanner og danner mig.
Ordet 'Egnsretter' gav ikke nogen resultater. Hvilket undrer mig. Måske findes der et andet ord, jeg ikke kender?
Istedet sprang 'Eengryderetter' mig i øjnene. Først og fremmest er ordet nyt for mig, og det i sig selv vakte min opmærksomhed. Dernæst; i dag får de færreste flere retter en ganske almindelig tirsdag aften, modsat i 1948, hvor bogen er fra. Så hvad er mon vigtigt for en Eengryderet?
Eengryderetter, saaledes sammensat, at een Ret udgør Dagens Hovedmaaltid og koges i een Gryde. Da Retten skal gøre det ud for baade For- og Efterret, maa der findes forholdsmæssig flere Kartofler og Grønsager, end hvis det kun drejede sig om en Efterret i et kombineret Maaltid, og Portionerne maa være tilsvarende større. Ofte har Retten Karakter af en jævn Suppe og spises da med Ske og af dybe Tallerkner. Den større Anvendelse af Grønsager og andre Rodfrugter medfører, at Retten bliver forholdsvis prisbillig. Gammelkendte Eengryderetter er Gule Ærter, Grønkaals- og Hvidkaalssuppe med Flæsk.
En ret i een gryde lyder dejligt nemt! Desuden:
Kød og grønsager = nærende og mættende
Én gryde = pladsbesparende, energibesparende (kun 1 blus skal tændes), mindre opvask
10 forskellige opskrifter bydes der ind med under temaet. Én passer perfekt til årstiden her på falderebet til november:
Oktobergryde
3/4 kg smaatskaaret Svinekød (Bov) skæres i Terninger og koges i 1 Kvarter i 1½ l saltet Vand, hvorefter, med 5 Min.s Mellemrum, tilsættes 250 g Gulerødder, 250 g Persillerod, ½ kg Hvidkaal og 3/4 kg Kartofler, alt smaatskaaret, samt Salt og Peber. Færdigkoges i Høkasse.
