December har efterhånden budt på mange glas gløgg, men i dag, dagen for midvinter, kan man med fordel skifte den røde drik med müsli ud med en god mjød.
Drikke. Valg af Drikke kan undertiden, navnlig ved festlige Anledninger og specielt, hvor det gælder Børn og Ungdom, volde Vanskeligehd, saavel hvor det drejer sig om Drikke til Maaltidernes som selvstændige Forfriskninger.
Mjød, en Slags Honningvin, fremstillet ved Gæring af en Honningopløsning med el. uden Krydderier. Som Eks.: 2½ l Honning, 23 l Vand, 30 g Kanel, 15 g Ingefær, 5 g Nelliker, Skal af 4 Citroner, 2 Haandfulde Humle og 150 g Gær. Honning og Vand bringes i Kog og skummes. Humle og Krydderier nedlægges i Lærredsposer. Vædsken indkoges til 2/3 af sit oprindelige Rumfang, skummes, afkøles til ca. 15 Grader, tilsættes den udrørte Gær, overdækkes og henstaar til Gæring 3 Døgn, hvorefter den hældes paa Anker el. Flasker. Den vinder i Velsmag ved Lagring.
onsdag den 21. december 2011
tirsdag den 20. december 2011
midvinterfest
I morgen er det d. 21. december. En århusiansk kaffebar holder midvinterfest. Men hvordan er det nu lige sammenhængen er mellem midvinter og jul?
Juleskikke i ældre Tid. Der har været holdt Jul i Danmark, længe før Indførelsen af den kristne Fødselsfest. Oldtidens danske Jul var en Midvinterfest, der antagelig blev holdt ved første Nytænding efter Solhverv paa den Tid, da vi fejrer Nytaarsny, den første Nytænding efter Helligtrekonger. Ved Indførelsen af den julianske Kalender i senhedensk Tid blev Midvinterfesten henlagt til første Februar og faldt altsaa i Tid sammen med Kyndelmisse (den katolske Kirkefest med brændende Kærter til Ære for Jomfru Marias Renselsesfest 40 Dage efter Jesu Fødsel). Ved Kristendommens Indførelse omkr. Aar 950, blev den hedenske Midvinterfest slaaet sammen med den kristne Fødselsfest under det fælles olddanske Navn Jul, hvis egentlige Betydning desværre er ganske ukendt. Julens Nutidsskikke i danske Bondehjem stammer dels fra den ældgamle nordiske Midvinterfest, der ligesom de øvrige nordiske Aarsfester (Majfest, Midsommerfest, Høstfest) havde til formaal at faa de nordiske Bønders Ønsker om "Aar og Fred" d. v. s. en god Høst og ydre og indre Landefred, opfyldt af de hedenske Guder (Njord og Frøj i ældre, Odin og Thor i yngre hedensk Tid) og dels Skikke fra den kristne Fødselsfest, der i sin Tid faldt nær sammen med den senhedenske, romerske Fest for den ubesejrede Sol paa Solhvervsdagen den 25. December, og fra den endnu mere folkeyndede Nytaarsfest den første Januar. Mange senhedenske, romerske Nytaarsskikke er optaget i vor nuværende danske Jul, ikke blot de egentlige Nytaarsskikke, men ogsaa visse Juleskikke, som f. Eks. Skikken at give Julegaver.
Juleskikke i ældre Tid. Der har været holdt Jul i Danmark, længe før Indførelsen af den kristne Fødselsfest. Oldtidens danske Jul var en Midvinterfest, der antagelig blev holdt ved første Nytænding efter Solhverv paa den Tid, da vi fejrer Nytaarsny, den første Nytænding efter Helligtrekonger. Ved Indførelsen af den julianske Kalender i senhedensk Tid blev Midvinterfesten henlagt til første Februar og faldt altsaa i Tid sammen med Kyndelmisse (den katolske Kirkefest med brændende Kærter til Ære for Jomfru Marias Renselsesfest 40 Dage efter Jesu Fødsel). Ved Kristendommens Indførelse omkr. Aar 950, blev den hedenske Midvinterfest slaaet sammen med den kristne Fødselsfest under det fælles olddanske Navn Jul, hvis egentlige Betydning desværre er ganske ukendt. Julens Nutidsskikke i danske Bondehjem stammer dels fra den ældgamle nordiske Midvinterfest, der ligesom de øvrige nordiske Aarsfester (Majfest, Midsommerfest, Høstfest) havde til formaal at faa de nordiske Bønders Ønsker om "Aar og Fred" d. v. s. en god Høst og ydre og indre Landefred, opfyldt af de hedenske Guder (Njord og Frøj i ældre, Odin og Thor i yngre hedensk Tid) og dels Skikke fra den kristne Fødselsfest, der i sin Tid faldt nær sammen med den senhedenske, romerske Fest for den ubesejrede Sol paa Solhvervsdagen den 25. December, og fra den endnu mere folkeyndede Nytaarsfest den første Januar. Mange senhedenske, romerske Nytaarsskikke er optaget i vor nuværende danske Jul, ikke blot de egentlige Nytaarsskikke, men ogsaa visse Juleskikke, som f. Eks. Skikken at give Julegaver.
mandag den 19. december 2011
snart jul og dermed and
Nu nærmer juleaften sig hastigt og dermed også aftenen, hvor mange af os skal sætte tænderne i den traditionelle juleand. Nogle steger en hel fugl, andre nøjes med brysterne. Nogle får økoand, nogle vildand og andre hiver bare en op af frysedisken. Under alle omstændigheder er det godt at vide, hvordan man finder en god rapper, som man med sindsro kan servere for sine medspisere...
And, Tamfulgt. Vægt i slagtet Tilstand for unge Ænder 1,5-4,0 kg, varierende efter Race, Fedningsgrad, Udviklingstrin m. v. Ældre Ænder kan veje endnu mere. Kødet er fintrevlet og saftigt hos unge Ænder, men oftest tørt og sejgt hos ældre. Man undersøger, om det er en ung el. en ældre And ved at føle paa Brystbenets Spids, denne er hos ældre Ænder blød og bøjelig (Brusk), hos ældre haard og stiv (Ben). Kvaliteten er i øvrigt bestemt af Fedt- og Kødmængden paa Kroppen og dennes Udseende. Der bør være et tyndt Fedtlag under Huden paa Ryggen og over Ribbenene, derved faar A. en smuk, marcipanhvid Farve. Knoglerne maa ikke føles haarde og skarpe under Huden. Brystbenet skal være dækket af Kød og Fedt. I friskslagtet Tilstand kan unge Ænder faas fra Juni-Juli til Januar. Den øvrige Aarstid faas unge Ænder i det væsentlige kun frosne fra Frysehus, men de er som saadanne i øvrigt lige saa friske, sunde og velsmagende som nyslagtede Ænder.
(1 And til 4 á 6 Pers.)
And kan anvendes kogt el. stegt, som Forret, Efterret el. til koldt Bord.
Kendetegn at iagttage ved Indkøb af Fjerkræ. Ænder og Gæs.
Unge Fugle
Næbbet: bøjeligt, lyst, rødligt
Fødderne: lyse, hudfarvede, med blød Svømmehud, der let lader sig flænge mellem Tæerne.
Skindet: hvidt, tørt med klar Rudetegning. Fuglen maa føles kødfuld under Vingerne.
Frisk Fjerkræ: frisk Lugt, Tørhed under Vingerne, frisk Udseende af Hovedet og Partiet omkring Kloakaabningen.
Gamle Fugle
Næbbet: gult el. graat, sejgt, hornagtigt.
Fødderne: gule el. graa, haard, hornagtig Hud, sejg Svømmehud.
Skindet: gulligt, let knoppet. Ved "Opfriskning" bliver det fedtet og faar et halvsmeltet Udseende.
Overgemt Fjerkræ: stram Lugt, fedtede el. slimede Partier omkring Hovedet og under Vingerne, sejgtørrede Fødder, fremstaaende, ofte grønfarvet Parti omkring Kloakaabningen.
And, Tamfulgt. Vægt i slagtet Tilstand for unge Ænder 1,5-4,0 kg, varierende efter Race, Fedningsgrad, Udviklingstrin m. v. Ældre Ænder kan veje endnu mere. Kødet er fintrevlet og saftigt hos unge Ænder, men oftest tørt og sejgt hos ældre. Man undersøger, om det er en ung el. en ældre And ved at føle paa Brystbenets Spids, denne er hos ældre Ænder blød og bøjelig (Brusk), hos ældre haard og stiv (Ben). Kvaliteten er i øvrigt bestemt af Fedt- og Kødmængden paa Kroppen og dennes Udseende. Der bør være et tyndt Fedtlag under Huden paa Ryggen og over Ribbenene, derved faar A. en smuk, marcipanhvid Farve. Knoglerne maa ikke føles haarde og skarpe under Huden. Brystbenet skal være dækket af Kød og Fedt. I friskslagtet Tilstand kan unge Ænder faas fra Juni-Juli til Januar. Den øvrige Aarstid faas unge Ænder i det væsentlige kun frosne fra Frysehus, men de er som saadanne i øvrigt lige saa friske, sunde og velsmagende som nyslagtede Ænder.
(1 And til 4 á 6 Pers.)
And kan anvendes kogt el. stegt, som Forret, Efterret el. til koldt Bord.
Kendetegn at iagttage ved Indkøb af Fjerkræ. Ænder og Gæs.
Unge Fugle
Næbbet: bøjeligt, lyst, rødligt
Fødderne: lyse, hudfarvede, med blød Svømmehud, der let lader sig flænge mellem Tæerne.
Skindet: hvidt, tørt med klar Rudetegning. Fuglen maa føles kødfuld under Vingerne.
Frisk Fjerkræ: frisk Lugt, Tørhed under Vingerne, frisk Udseende af Hovedet og Partiet omkring Kloakaabningen.
Gamle Fugle
Næbbet: gult el. graat, sejgt, hornagtigt.
Fødderne: gule el. graa, haard, hornagtig Hud, sejg Svømmehud.
Skindet: gulligt, let knoppet. Ved "Opfriskning" bliver det fedtet og faar et halvsmeltet Udseende.
Overgemt Fjerkræ: stram Lugt, fedtede el. slimede Partier omkring Hovedet og under Vingerne, sejgtørrede Fødder, fremstaaende, ofte grønfarvet Parti omkring Kloakaabningen.
fredag den 16. december 2011
Grønkål bliver til juleretten grønlangkål
"Jeg er normalt ikke til grønlangkål, men for satan det smager godt!"
I går fik vi som nævnt vendsysselsk grønlangkål. Forskellen i forhold til den sønderjyske er, at denne er mere fast og knap så flydende. Den sønderjyske minder mere om en stuvning.
Stuvning, Vædske (Mælk, Sky, Suppe), jævnet med Afbagning. Jævning el. Smørbolle. Anvendes til kogt Gemyse, Kartofler og andre Rodfrugter. I Alm. vil 100 g Smør og 140 g Hvedemel pr. l Vædske give en Stuvning af passende Konsistens; denne kan varieres efter Behag ved Nedsættelse af Melmængden saavel som Smørmængden. Man regnede tidligere 125 g Smør og 125 g Mel pr. l Vædske, hvilket giver en meget blank og smuk Stuvning og i Alm. anv. i den finere Madlavning. Jo mindre Smør (Fedtstof) der tilsættes, des mere Mel kræver Stuvningen, men bliver samtidig mindre blød og smidig, klumper lettere og kan blive grødagtig ved Henstand. Desuden øges Risikoen for, at Saucen "koger tynd", hvis Melet er mindre godt, i samme Omfang, som Tilsætningen af Fedtstof formindskes.
Grønlangkålen fra Vendsyssel bevarer i højere grad en den sønderjyske sin struktur og farve. Det er derfor blevet min klare favorit! uhm det smagte godt :)
Grønkaal, Bladkaal. God G. har stærkt krusede, kødfulde, mørkegrønne Blade. Kun Bladene finder Anvendelse. Æggehvidestof og Jern, meget rig paa Kalk, A-Vitaminets Moderstof Karotin og Vitaminerne B1 og C samt relativ rig paa Kulhydrat. G. maa betragtes som den mest værdifulde af vore Grønsager og bør Vinteren igennem anvendes i stor Udstrækning. Sæsonen strækker sig fra Juli til April. Hele Efteraaret og Vinteren igennem er G. temmelig billig.
Martin Kok lavede selvfølgelig bare hans version af grønlangkål fra Vendsyssel på rutinen, men den er ikke langt fra, hvad Dansk Husmoderleksikon foreslår. Han tilsatte dog ikke hvedemel men brugte istedet lidt grønsagsbouillon.
Grønkaal kogt: Kaalen ribbes, vaskes og lægges i Gryde med det fra Rensning medfølgende Vand; bringes i Kog ved hurtig Ild, koger smaat ca. 20 Min. og hakkes (helst paa Bræt, da Vitamintabet herved er mindre end ved Hakning i Maskine). G. bør, af Hensyn til C-Vitaminets Bevarelse, aldrig koges med tvekulsurt Natron (Natriumbikarbonat) og bør af samme Grund, hvad enten den anvendes raa eller kogt, først hakkes umiddelbart før Anvendelsen.
Grønlangkaal. ½ kg ribbet Grønkaal koges som ovf. anført og hakkes mere eller mindre fint. 30 g Smør afbages med 40 g Hvedemel og 4 dl Flødemælk; Salt og Sukker tilsættes samt den tilberedte Grønkaal, og alt faar et Opkog. Garneres med brunede Kartofler.
TIP! Prøv at skifte de kedelig glaskartofler ud med nogle, du selv har kogt og pillet. De smager SÅ meget bedre.
Glædelig 16. december :)
I går fik vi som nævnt vendsysselsk grønlangkål. Forskellen i forhold til den sønderjyske er, at denne er mere fast og knap så flydende. Den sønderjyske minder mere om en stuvning.
Stuvning, Vædske (Mælk, Sky, Suppe), jævnet med Afbagning. Jævning el. Smørbolle. Anvendes til kogt Gemyse, Kartofler og andre Rodfrugter. I Alm. vil 100 g Smør og 140 g Hvedemel pr. l Vædske give en Stuvning af passende Konsistens; denne kan varieres efter Behag ved Nedsættelse af Melmængden saavel som Smørmængden. Man regnede tidligere 125 g Smør og 125 g Mel pr. l Vædske, hvilket giver en meget blank og smuk Stuvning og i Alm. anv. i den finere Madlavning. Jo mindre Smør (Fedtstof) der tilsættes, des mere Mel kræver Stuvningen, men bliver samtidig mindre blød og smidig, klumper lettere og kan blive grødagtig ved Henstand. Desuden øges Risikoen for, at Saucen "koger tynd", hvis Melet er mindre godt, i samme Omfang, som Tilsætningen af Fedtstof formindskes.
Grønlangkålen fra Vendsyssel bevarer i højere grad en den sønderjyske sin struktur og farve. Det er derfor blevet min klare favorit! uhm det smagte godt :)
Grønkaal, Bladkaal. God G. har stærkt krusede, kødfulde, mørkegrønne Blade. Kun Bladene finder Anvendelse. Æggehvidestof og Jern, meget rig paa Kalk, A-Vitaminets Moderstof Karotin og Vitaminerne B1 og C samt relativ rig paa Kulhydrat. G. maa betragtes som den mest værdifulde af vore Grønsager og bør Vinteren igennem anvendes i stor Udstrækning. Sæsonen strækker sig fra Juli til April. Hele Efteraaret og Vinteren igennem er G. temmelig billig.
Martin Kok lavede selvfølgelig bare hans version af grønlangkål fra Vendsyssel på rutinen, men den er ikke langt fra, hvad Dansk Husmoderleksikon foreslår. Han tilsatte dog ikke hvedemel men brugte istedet lidt grønsagsbouillon.
Grønkaal kogt: Kaalen ribbes, vaskes og lægges i Gryde med det fra Rensning medfølgende Vand; bringes i Kog ved hurtig Ild, koger smaat ca. 20 Min. og hakkes (helst paa Bræt, da Vitamintabet herved er mindre end ved Hakning i Maskine). G. bør, af Hensyn til C-Vitaminets Bevarelse, aldrig koges med tvekulsurt Natron (Natriumbikarbonat) og bør af samme Grund, hvad enten den anvendes raa eller kogt, først hakkes umiddelbart før Anvendelsen.
Grønlangkaal. ½ kg ribbet Grønkaal koges som ovf. anført og hakkes mere eller mindre fint. 30 g Smør afbages med 40 g Hvedemel og 4 dl Flødemælk; Salt og Sukker tilsættes samt den tilberedte Grønkaal, og alt faar et Opkog. Garneres med brunede Kartofler.
TIP! Prøv at skifte de kedelig glaskartofler ud med nogle, du selv har kogt og pillet. De smager SÅ meget bedre.
Glædelig 16. december :)
torsdag den 15. december 2011
hjemmelavet medister på mastermixeren
I dag bliver en undtagelse.
En låge åbnes, men ikke i Dansk Husmoderleksikon. Derimod i Claus Meyers Almanak, Martin Koks store viden og færdigheder i medister samt Ballerup Mastermixers uundværlige maskinel.
En god blanding af disse tre - og ud kom 40 velrørte, veldrejede og velsmagende medisterpølser.
Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg lavet medister en enkelt gang. Medister er altså ikke min favoritspise, men når man bliver spurgt om man vil være med til at lave den fra bunden - så JA!
Følgende ingredienser blev anvendt (jeg gør som Boserup, så mængdeangivelser må være på slum):
2,5 kg hakket svinekød
500 g spæk
skalotteløg
hvidløg
olivenolie
æblecidereddike
rosmarin
Mariager Sydesalt
grønsagsbouillon (køb en god en!)
peber
æggehvider
kartoffelmel
muskatnød
Alle redskaber skal være helt kolde for at der ikke trækkes væske ud af kødet - put evt. alle dele i fryseren inden brug.
Løgene snittes fint og svitses på en pande. De må ikke tage farve. "Det skal jo ikke smage af ristede løg" siger Martin Kok. Tilsæt lidt eddike.
Rosmarin hakkes fint og tilsættes.
Kød og spæk køres gennem kødhakkeren to gange og blandes med løg, salt, peber, grønsagsbouillon, æggehvider, kartoffelmel og revet muskatnød.
Sæt farsen på køl 1 time.
Tarmen skal have stuetemperatur. Bonusinfo: svinetarm er mere sej og bliver derfor knap så sprød som lammetarm og kunsttarm.
Tarmen skylles igennem og tjekkes for huller. Den trækkes på mastermixerens pølsehorn. Farsen stoppes i tarmen i et jævnt tempo. "Den fars gik lige i tarmen" (citat Simon Medspiser).
Pølsen rulles til mindre stykker medister. (Line: "Martin, er det det rigtig hedder?" Martin: "altså den lange pølse kaldes medisterpølse, mens de mindre stykker er medister. Man bestiller jo ikke et stykke medister på restaurant. Altså det er bare min egen teori, du kan jo lave din egen."
Medisteren lægges på køl 1/2 time. Derefter steges den på pande i olie. Til slut tilsættes smør for at brune.
Vi serverede medisteren med vendsysselsk grønlangkål, brunede kartofler og et godt fuldkornsrugbrød med kerner fra bageren.
Mikkel: "Jeg er normalt ikke til medister, men for satan det er godt det her!"
En låge åbnes, men ikke i Dansk Husmoderleksikon. Derimod i Claus Meyers Almanak, Martin Koks store viden og færdigheder i medister samt Ballerup Mastermixers uundværlige maskinel.
En god blanding af disse tre - og ud kom 40 velrørte, veldrejede og velsmagende medisterpølser.
Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg lavet medister en enkelt gang. Medister er altså ikke min favoritspise, men når man bliver spurgt om man vil være med til at lave den fra bunden - så JA!
Følgende ingredienser blev anvendt (jeg gør som Boserup, så mængdeangivelser må være på slum):
2,5 kg hakket svinekød
500 g spæk
skalotteløg
hvidløg
olivenolie
æblecidereddike
rosmarin
Mariager Sydesalt
grønsagsbouillon (køb en god en!)
peber
æggehvider
kartoffelmel
muskatnød
Alle redskaber skal være helt kolde for at der ikke trækkes væske ud af kødet - put evt. alle dele i fryseren inden brug.
Løgene snittes fint og svitses på en pande. De må ikke tage farve. "Det skal jo ikke smage af ristede løg" siger Martin Kok. Tilsæt lidt eddike.
Rosmarin hakkes fint og tilsættes.
Kød og spæk køres gennem kødhakkeren to gange og blandes med løg, salt, peber, grønsagsbouillon, æggehvider, kartoffelmel og revet muskatnød.
Sæt farsen på køl 1 time.
Tarmen skal have stuetemperatur. Bonusinfo: svinetarm er mere sej og bliver derfor knap så sprød som lammetarm og kunsttarm.
Tarmen skylles igennem og tjekkes for huller. Den trækkes på mastermixerens pølsehorn. Farsen stoppes i tarmen i et jævnt tempo. "Den fars gik lige i tarmen" (citat Simon Medspiser).
Pølsen rulles til mindre stykker medister. (Line: "Martin, er det det rigtig hedder?" Martin: "altså den lange pølse kaldes medisterpølse, mens de mindre stykker er medister. Man bestiller jo ikke et stykke medister på restaurant. Altså det er bare min egen teori, du kan jo lave din egen."
Medisteren lægges på køl 1/2 time. Derefter steges den på pande i olie. Til slut tilsættes smør for at brune.
Vi serverede medisteren med vendsysselsk grønlangkål, brunede kartofler og et godt fuldkornsrugbrød med kerner fra bageren.
Mikkel: "Jeg er normalt ikke til medister, men for satan det er godt det her!"
onsdag den 14. december 2011
tordenskrald, hestetrampen og nabostøj
Jeg er sådan en der med et ryk sætter mig op i sengen, når min alarm vækker mig om morgen. Som føler hjertet står stille et øjeblik. Nok ikke den sundeste måde at vågne på (jeg frygter faktisk at mit hjerte en dag glemmer at gå i gang igen), men dog effektiv! I nat skete det tre gange. For hvert tordenskrald vågnede jeg med et chok.
Når jeg sover, skal der derfor helst være helt ro. Helt, helt stille... shyyyy...
Støjplage er ikke udelukkende en moderne Forteelse, men har været kendt og omtalt i Historien op gennem Tiderne, og det er maaske et Spørgsmaal om Nutidens Støjkilder (med Undtagelse af de rent industrielle) i det store og hele er værre end tidligere Tiders Hestetrampen og jernbeslaaede Vognhjuls Gungren hen over en toppet Stenbro, Piskesmæld, Vægterstang o. s. v. I de senere Aar har Radion og moderne tekniske Installation ganske vist bragt anden Støj til Huse, men samtidig er de gamle Støjkilder formindsket i væsentlig Grad. Modtageligheden for Støj er dog utvivlsomt større nu end tidligere, fordi det forjagede Tempo trætter Nerverne og skaber Nervøsitet. Endvidere er der meget lydt i de moderne Huse, hvilket maaske er den væsentligste Aarsag til, at Støjen i mange Tilfælde gør sig særlig bemærket. Man burde med Glæde være Villig til at betale lidt mere i Husleje eller give Afkald paa enkelte Bekvemmeligheder, hvis man til Gengæld kunde undgaa Støj fra Naboen og være fri for uønskede Tilhørere. Hensigten med Boligen er jo at skabe en Ramme om de enkelte Hjem og muliggøre et uforstyrret Privatliv, men dette kræver selvfølgelig en forsvarlig Lydisolation mellem de enkelte Lejemaal. Bekæmpelse af Støj tjener ogsaa Folkehygiejnens Sag, thi Sundhed er ikke alene betinget af Lys og Luft, men ogsaa af passende Ro, saavel under Arbejdet som under Søvn og Hvile. Selv om den sovende ikke vaagner, paavirkes han alligevel i urolige Omgivelser og navnlig af pludselig Støj, idet denne bevirker en forøget Muskelspænding og influerer paa Fordøjelsesfunktionerne og paa Blodtryk, Pulsslag og Aandedræt. Støjens Génevirkning er imidlertidig ikke alene afhængig af Styrken, men ogsaa af andre Faktorer, bl. a. Støjens Frekvensfordelig, idet høje Toner virker mere generende end dybe. Hvis ikke andre Forhold gjorde sig gældende, kunde Génen derfor bedømmes rent objektivt paa Grundlag af en Frekvensanalyse i Forbindelse med en Maaling af Støjens Hørestyrke, men Støjens Virkning er som bekendt ogsaa subjektivt præget, afhængig af de tilstedeværendes øjeblikkelige Beskæftigelse og Indstilling samt af den Forestilling, man gør sig om Støjens Oprindelse. Svage, men utiltalende Lyde kan derfor virke meget generende end kraftigere, paa en mindre frastødende Melodi.(...)
Med ønsket om en stille og lydlys nat.
Sov godt og uforstyrret. Det håber jeg i hvert fald på.
Når jeg sover, skal der derfor helst være helt ro. Helt, helt stille... shyyyy...
Støjplage er ikke udelukkende en moderne Forteelse, men har været kendt og omtalt i Historien op gennem Tiderne, og det er maaske et Spørgsmaal om Nutidens Støjkilder (med Undtagelse af de rent industrielle) i det store og hele er værre end tidligere Tiders Hestetrampen og jernbeslaaede Vognhjuls Gungren hen over en toppet Stenbro, Piskesmæld, Vægterstang o. s. v. I de senere Aar har Radion og moderne tekniske Installation ganske vist bragt anden Støj til Huse, men samtidig er de gamle Støjkilder formindsket i væsentlig Grad. Modtageligheden for Støj er dog utvivlsomt større nu end tidligere, fordi det forjagede Tempo trætter Nerverne og skaber Nervøsitet. Endvidere er der meget lydt i de moderne Huse, hvilket maaske er den væsentligste Aarsag til, at Støjen i mange Tilfælde gør sig særlig bemærket. Man burde med Glæde være Villig til at betale lidt mere i Husleje eller give Afkald paa enkelte Bekvemmeligheder, hvis man til Gengæld kunde undgaa Støj fra Naboen og være fri for uønskede Tilhørere. Hensigten med Boligen er jo at skabe en Ramme om de enkelte Hjem og muliggøre et uforstyrret Privatliv, men dette kræver selvfølgelig en forsvarlig Lydisolation mellem de enkelte Lejemaal. Bekæmpelse af Støj tjener ogsaa Folkehygiejnens Sag, thi Sundhed er ikke alene betinget af Lys og Luft, men ogsaa af passende Ro, saavel under Arbejdet som under Søvn og Hvile. Selv om den sovende ikke vaagner, paavirkes han alligevel i urolige Omgivelser og navnlig af pludselig Støj, idet denne bevirker en forøget Muskelspænding og influerer paa Fordøjelsesfunktionerne og paa Blodtryk, Pulsslag og Aandedræt. Støjens Génevirkning er imidlertidig ikke alene afhængig af Styrken, men ogsaa af andre Faktorer, bl. a. Støjens Frekvensfordelig, idet høje Toner virker mere generende end dybe. Hvis ikke andre Forhold gjorde sig gældende, kunde Génen derfor bedømmes rent objektivt paa Grundlag af en Frekvensanalyse i Forbindelse med en Maaling af Støjens Hørestyrke, men Støjens Virkning er som bekendt ogsaa subjektivt præget, afhængig af de tilstedeværendes øjeblikkelige Beskæftigelse og Indstilling samt af den Forestilling, man gør sig om Støjens Oprindelse. Svage, men utiltalende Lyde kan derfor virke meget generende end kraftigere, paa en mindre frastødende Melodi.(...)
Med ønsket om en stille og lydlys nat.
Sov godt og uforstyrret. Det håber jeg i hvert fald på.
tirsdag den 13. december 2011
kort og godt - ordforklaring
Gemyse, hyppigt anvendt Udtryk for bladrige Grønsager og lign.
Altså ikke noget relateret til Nissebanden, Holme Olstrup eller Grønland...
Altså ikke noget relateret til Nissebanden, Holme Olstrup eller Grønland...
Abonner på:
Opslag (Atom)