Egnsretter og Eengryderetter

I min søgen efter egnsretter slog jeg op i mit husmoderleksikon. Opslagsværket der i den grad både oplyser, uddanner og danner mig.

Ordet 'Egnsretter' gav ikke nogen resultater. Hvilket undrer mig. Måske findes der et andet ord, jeg ikke kender?

Istedet sprang 'Eengryderetter' mig i øjnene. Først og fremmest er ordet nyt for mig, og det i sig selv vakte min opmærksomhed. Dernæst; i dag får de færreste flere retter en ganske almindelig tirsdag aften, modsat i 1948, hvor bogen er fra. Så hvad er mon vigtigt for en Eengryderet?

Eengryderetter, saaledes sammensat, at een Ret udgør Dagens Hovedmaaltid og koges i een Gryde. Da Retten skal gøre det ud for baade For- og Efterret, maa der findes forholdsmæssig flere Kartofler og Grønsager, end hvis det kun drejede sig om en Efterret i et kombineret Maaltid, og Portionerne maa være tilsvarende større. Ofte har Retten Karakter af en jævn Suppe og spises da med Ske og af dybe Tallerkner. Den større Anvendelse af Grønsager og andre Rodfrugter medfører, at Retten bliver forholdsvis prisbillig. Gammelkendte Eengryderetter er Gule Ærter, Grønkaals- og Hvidkaalssuppe med Flæsk.

En ret i een gryde lyder dejligt nemt! Desuden:
 Kød og grønsager = nærende og mættende
 Én gryde = pladsbesparende, energibesparende (kun 1 blus skal tændes), mindre opvask

10 forskellige opskrifter bydes der ind med under temaet. Én passer perfekt til årstiden her på falderebet til november:

Oktobergryde
3/4 kg smaatskaaret Svinekød (Bov) skæres i Terninger og koges i 1 Kvarter i 1½ l saltet Vand, hvorefter, med 5 Min.s Mellemrum, tilsættes 250 g Gulerødder, 250 g Persillerod, ½ kg Hvidkaal og 3/4 kg Kartofler, alt smaatskaaret, samt Salt og Peber. Færdigkoges i Høkasse.

Rullepølse i øl og birkesaft

Decemberbloggen bliver i en mindre hyppig udgave end sidste år. Ikke desto mindre kalder udsigten til snedækkede tage på indendørs hygge i stearinlysets skær ...og ikke mindst kulinariske udfoldelser fra komfurets varme (ja, vi bor i en gammel utæt lejlighed. Alle varmekilder tages i bro når de frosne knogler skal tøs op!)

Årsagen til, at bloggen ikke bliver en typisk lågekalender, er, at december i år er ekstra travl, da et udenlandseventyr venter på den anden side af nytår. Altså lige om lidt! Snart kun to arbejdsuger tilbage i Danmark. Måske bliver næste års decemberblog med tysk islæt. Det bliver spændende!

Nå, med flytning følger oprydning. Fryseren skal tømmes og alle ting vurderes - skal de med eller blive i Danmark. Med et slag i fryseren og en rullepølsepresse, der kun tvivlsomt får en 'MED-mærkat' på, er det atter tid til saltlage, kogning og presning.

Rullepølsen anno 2012:
Slaget skæres fri for sener og meget af det tykke fedtlag fjernes desige. Salt og peber kværnes over. Det fyldes med en god blanding af nok hakket persille, løg, hvidløg, allehånde og friskmortet fennikelfrø - sidstnævnte tilføjer en smagfuld snert af annis til den færdige pølse og bonus: Hele køkkenet dufter skønt under tilberedningens første etape! I år har jeg desuden gjort mig ekstra umage med indbindingen. Fine løkker, lige afstand mellem snoren. Ikke fordi det ændrer noget ved smagen, men det æstetiske i madlavning har også en vis værdi.

Så skal der koges en saltlage. I år tilsættes en dåse øl af pilsnertypen. Og så lidt rørsukker. Efter let afkøling hygger pølsen sig i lagen et døgns tid.

Kogelagen bygges op af en dåse ale, vand, peberkorn, en stor buket persillestilke, birkesaft og en citronbåd.

 

Så skal pølsen småkoge i 1½ time. Det har den omtrent gjort nu. Så jeg smutter tilbage i køkkenet og ser til den.

 

SE MED HVORDAN HISTORIEN OM RULLEPØLSE I ØL OG BIRKESAFT UDVIKLER SIG I NÆSTE BLOG :)

 

Og rigtig god 5. december til alle! Må der dufte lige så liflig i jeres køkkener som i mit. 



Jordbærgrød - varm eller kold?

Så er uge 24 godt i gang. Denne uge er hvert år dedikeret mænds sundhed. En somalisk dreng spurgte mig en dag, hvorfor kvinder ikke måtte være med. Vi stod i et køkken og var ved at forberede aftenens menu under titlen "Super mad til Supermænd" og køkkenet var fyldt af mænd i alle aldre. Jeg svarede den 12årige, at mænd desværre ofte dør tidligere end kvinder men at vi rigtig gerne vil ha at mændene også skal leve længere. Derfor en uge hvor sundheden er i fokus kun for mænd!

Menuen denne aften var en god blanding af somalisk og dansk. Ugali, lamb suqaar, bønner, spinat, rødbedetzatziki og til dessert: jordbærgrød med mælk.

Det store tema under spisningen var: skal jordbærgrød serveres kold eller varm?

Jeg har researces i både gamle og nye værker for at få svar på det store spørgsmål...

Dansk Husmoderleksikon:
Jordbær har normalt Sæson fra omkring Midten af Juli til en Uge ind i August, men Sæsonen kan efter Vejrforholdene dog forskydes Aar til Aar, og der findes Sorter, der blomstrer og bærer Frugt hele Sommeren. Gode J. skal være faste, fuldmodne eller næsten modne, røde eller rødgule med hvidt eller rødligt Kød. De bør forhandles med vedhængende Blomst, da de saa holder sig bedst, men Kvaliteten taber sig hurtigt ved Henstand eller længere Forsendelser. J. udmærker sig i ernæringsmæssig Henseende ved et meget betydeligt Indhold af C-Vitamin og er desuden ret rige paa Jern.

Rødgrød koges oftest af blandet Frugt, f. Eks. Ribs og Hindbær, evt. tilsat Solbær, Brombær, Blommer el. lign.; Kirsebær kan anvendes, men har navnlig ved Henstand og ved Tilsætning af Natron eller andre Spare-Sødemidler Tendens til Blaafarvning ved Sammensætning med andre Frugter.

Arla.dk:
"Server grøden lun eller kold med mælk eller fløde til."

Almanakken:
"Selvom mange danskere i dag sjældent spiser frugtgrød, er det i vores bevidsthed en sand nationalret (...). I virkeligheden har vi kun kendt til frugtgrød i godt hundrede år. Det var først med den hjemlige sukkerroeproduktion i de sene 1800-år, at det hvide sukker blev så billigt, at frugtgrøden kunne indgå som hverdagssommerret på de danske middagsborde. En perfekt kogt, lind rødgrød med passende blanding af milde og kraftige bær serveret med iskold mælk og sukker, der knaser, er en kongelig spise. (...) Drys grøden med et tyndt lag sukker, så den ikke trækker skind, og afkøl den i køleskabet.

Svaret må altså være, at jordbærgrød både kan serveres kold og lun, mens rødgrød sættes kold på bordet.

Jeg synes i hvert fald at jordbærene smager fantastisk både rå og kogte, kolde og varme. Og som den somaliske dreng sagde (med jordbærgrød fra det ene øre til det andet): Uhm det vil jeg gerne spise til morgenmad HVER morgen! :)

Rabarber - en grønsag i det søde køkken

Rabarber, rabarber, rabarber. Mmmmm mums! Skal høstes nu, købes nu, spises nu.

Eller måske lagres som marmelade og saft. Duften af rabarber, der simrer over et svagt blus, minder mig altid om min farmors hjemmelavede saft.

Modsat min farmor holder jeg mig til at lave hyldeblomstsaft denne sommer. Af rabarberne er der derimod kommet sød rabarber-vinaigrette (se saesonforgodsmag.dk for en smagfuld udgave til dampede hvide asparges), en rabarberkompot sødet med makroner, små stykker rabarber som det syrlige input til varme retter og hyggelige kaffeindbydende rababer-muffins.

Opskriften på 20 styk af sidstnævnte er:

Rabarber snittet i 1 cm tykke stykker - ca. 6 dl. Strøs med 3 spsk sukker. I et ovnfast fad og ind i en 200 grader varm ovn 10-15 min.

Et stykke agurk rives - ca. 1½ dl. Blandes med 6 spsk olie, 3 dl sukker, 3/4 dl mælk, 3 spsk citronsaft, 1½ tsk vaniljesukker. Det hele varmes op i en gryde til sukkeret er smeltet.

Mens det hele køler af, kommes 50 g bran flakes og 50 g solsikkekerner i en minihakker og køres helt fint. Det blandes med godt 3 dl hvedemel, 2 tsk bagepulver og 3 æg.

Agurkeblandingen røres i resten af dejen, som fordeles i 20 muffinforme. Rabarberne fordeles og trykkes let ned i dejen. De bages ved 175 grader i ca. 30 min.

Rabarberkompot er også en skøn dessert. Fx til pandekager. Kan også pifte den traditionelle havregrød op og gøre en junimorgen lidt lysere.

Til 4 pers. skal der bruges 4 stængler rabarber. Derudover 1 æble (gerne rødt og sødt), 2 spsk honning og ½ flækket vaniljestang.

Rabarber skæres i skiver og æble i tern. Alt kommes i en gryde og bringes langsomt i kog. Pas på at rabarber og æble ikke koger ud. 10 min og så skulle den gerne være færdig og klar til servering!

Som altid byder bloggen på en lille henvisning til Dansk Husmoderleksikon af 1945:

Rabarber (Skedeknæfamilien), Bladstilkene anvendes. De første Drivhusrabarber faas i Januar, og efter milde Vintre er Frilandsrabarber i Handelen til en rimelig Pris i Slutningnen af April. Næringsindholdet er ringe. Rabarber er en af de lettest dyrkelige og mest anvendelige Køkkenurter, hvorfor den bør findes i enhver Have. Af de mange Sorter kan anbefales Victoria, der har meget store, grønne, syrlige Stilke; giver stort Udbytte og er god til Drivning. Linnæus har rødlige, ret lange og tynde Stilke; er meget alm. dyrket. Vinrabarber har mange, men korte og tynde Stilke, der baade ud- og indvendigt er røde. Er af fin Kvalitet og Farve og den mest populære, men ogsaa dyreste Sort. R. kræver god, men ikke for tør Jord og megen Næring. De maa gødes stærkt hvert Aar.

Er du ikke spurtet ned til din nærmeste grønsagspusher endnu? Hvad så hvis jeg siger rabarber-trifli, rabarber-tærte, rabarber-crumble, rabarber-suppe, rabarber-is, rabarber-fromage, rabarber-gele, rabarber-grød eller måske rabarber-vin???

nååå, så kom du afsted :)

Middelhavskøkkenet møder den danske sommer

Grønne linser... er sunde... Siger den snart færdiguddannede PB'er i ernæring og sundhed. Gaaaab... Hvis man kun skulle spise, hvad der er sundt, for ens sundheds skyld. Så tror jeg slet ikke jeg gad spise.

Men grønne linser i skøn harmoni med frisk mynte, saftig melon, økologisk citronskal og -saft, smagfuld jomfru olivenolie - krydret med indre billeder af azurblåt hav, sandstrande og duftene fra bazaren - OG toppet godt op med dansk sommergrønt: Spændstige agurker, bitre radiser og sprødt hjertesalat.

For søren hvor bliver jeg GLAD :)

Dertil en masse mundfylde i form af brune champignon fyldt med finthakket champignonstok, hvidløg, persille, basilikum og citronskal. Plus lidt citronsaft, olie, salt og peber.

Vigtig viden - ligegyldig info?

Linser, Frøene af en med Vikke nærbeslægtet Bælgplante, som særlig dyrkes i Middelhavslandene. L. er linseformede (rundagtige og fladtrykte, men tykkest paa Midten), af Farve graa, grønne eller rødbrune. L. er meget rige paa Protein, Stivelse, Fosfor, Jern og B1-Vitamin og maa betegnes som et værdifuldt og relativt billigt Fødemiddel. (Dansk Husmoderleksikon, 1949)

Svar: vigtig viden. Synes jeg. Konklusionen på denne blog: Linser er sunde, velsmagende i den rette forklædning, billige og dejligt mættende. Min mave er i hvert fald glad og godt tilfreds lige nu. Det er mine smagssanser også.

Middelhavskøkkenet møder den danske sommer. Og glæde samt god mavefornemmelse opstår!

Dette er et køkken, børn

Berlingske skriver idag, at børn sjældent er i køkkenet. Som ernærings- og sundhedsprofessionel giver sådan en overskrift selvfølgelig nervøse trækninger og faglige bekymringer. Det fremtidige scenarie er børn, der ikke har råvarekendskab, tilberedningsfærdigheder, mangler viden om smag, sammensætning og oprindelse. Undersøgelser viser, at nok kan man tabe sig ved at følge en diæt - masser af proteiner og sunde fedtsyrer, blodtypekost, syre-base opmærksomhed, raw food osv. Der er mange forskellige slags, men HELDIGVIS ses den mest langvarige effekt for en stabil, sund vægt (og et liv med samvær og nydelse) hos personer, der laver deres mad selv. Som går i køkkenet og tilbereder et sundt måltid, som varierer brug af råvarer, som spiser sammen med andre. Børn der har været på julemærkehjem, har efterfølgende større chance for at holde og øge deres vægttab, dvs. undgå at tage de tabte kilo på igen, hvis barnet inddrages i familiens måltider. Først og fremmest i den forstand at familien spiser sammen. Siddende ved et bord. En god stemning. Hygge. Samvær. Nydelse. Dernæst, lur mig om det ikke er en spuriøs effekt, bliver der i familier, der spiser sammen oftere lavet mad, tænkt over måltidet, at kosten varierer, er sund, velsmagende.

Derfor håber jeg, at flere børn vil komme med deres forældre i køkkenet i det nye år. Giv børnene ansvar og lad dem være med i de spændende processer med tilsmagning, lad dem røre ved råvarerne, dufte og sanse. Lad dem blive fortrolige med arbejdet i køkkenet.

For de børn, der allerede er helt lost og tænker "hvad er et køkken? Der hvor jeg varmer min frysepizza og laver toast med plasticost?" (De voksne, der tænker det samme - læs også med her! der er desværre flere af jer derude)

Køkken, det Rum i Boligen, der tjener som Husmoderens "Værksted" og normalt anvendes til Madlavning og det hertil knyttede Husholdningsarbejde. En særlig Type K. er tillige forsynet med Spiseplads og benævnes da Spisekøkken. Af Hensyn til sine arbejdsmæssige Funktioner er K. i Almindelighed udstyret med en Række faste tekniske Installatione, som f. Eks. Vand, Afløb, Gas, Elektricitet, Skorstens- og Ventilationsaftræk o. s. v., foruden det til Arbejdet specielt udformede Inventar: Borde, Skabe m. m. I Overensstemmelse med dansk Byggetradition er der næsten altid Tale om fast indbygget Inventar, men i mange andre Lande er Inventaret flytteligt og har Karakter af standardiserede, løse Køkkenmøbler (se Køkkeninventar, flyttelig). K. børn under alle Forhold opfylde visse almene Krav, som maa stilles til ethvert hensigtsmæssigt Arbejdsrum, nemlig frisk Luft, god Belysning og rimelige Mulighed for kunstig eller naturlig Ventilation, det andet en hensigtsmæssig Placering af Vindduesaabninger for Dagslys og en rigtig Fordeling af rationelle Belysningsarmaturer til kunstig Belysning, mens det tredie er nøje knyttet til Familitypens og Husmoderens særlige Behov. De nærmere Krav til K. kan imidlertid ikke opstilles entydigt, idet Rummet er et Led i Boligen som Helhed og derfor paa en Række væsentlige Punkter dikteret af den paagældende Boligform. Af den Grund er det nødvendigt at skelne mellem visse Køkkentyper, der hver har deres karakteristiske Træk, bestemt af deres Plads i det almindelige Boligbyggeri. (...) Ethvert rationelt indrettet K. maa nemlig bygge paa den typiske Arbejdsgang i den daglige Madlavningsproces. Som et groft Skema, der kan dække alle Køkkentyperne, opstiller man følgende Stadier i Arbejdsprocessen: 1) Madens Obevaring. 2) Rensning, Opskæring og lign. 3) Tilberedning. 4) Kogning, Stegning. 5) Anretning. Servering. 6) snavset Service gaar til Opvask, og 7) rent Service sættes i Skabe. Rækkefølgen af disse Led i den typiske Arbejdsgang maa respekteres, og Stationerne føje sig naturligt til hinanden, saa Rummet faar hensigtsmæssige Ganglinier, og Husmoderen undgaar overflødig Traven frem og tilbage mellem Arbejdspladserne. Hver Station, d. v. s. hver Proces i Skemaet, repræsenterer nemlig ret beset en selvstændig Arbejdsplads, hvis Udformning bestemmes af det paagældende Arbejdes Karakter.

Så vær nu sød at ta' skridtet ud i køkkenet - sammen. Og bliv der lidt. Fyld det med gode, friske råvarer. Og brug dem.

Rigtig glædelig jul til alle! (men mest dem i køkkenet :) )

Fisherman = en sweater

Der er mange traditioner tilknyttet julen. I min familie er det en fast tradition, at min far ønsker sig en trøje... Så han har efterhånden fået nogle trøjer gennem tiden. Størrelsen er måske vokset lidt, designet skifter heldigvis, men sikkert er det, at den er hoftelang og med lange ærmer. Måske vi skulle til at kalde det sweatre i stedet - det er da et dejligt ord. Så kan man også synge med på "Træk en gammel sweater på.."

Sweater, svær Trøje, hoftelang med eller uden Ribkant forneden, og med lange Ærmer afsluttet med Ribkant. Kraven er enten en tætsluttende Rullekrave eller paa Herre-S. en saakaldt Dempsey-Krave, der er fladere og knap saa tætsluttende. S. trækkes over Hovedet, men for at lette Paatagningen kan der være Lynlaas foran eller hen over den ene Skulder. S. til Sømænd kaldes ofter Genser (af Guernsey). I Marinen Fisherman, og er som Regel mørkeblaa, med nopstrikkede Tværstriber paa glatstrikket Bund.

mjød vs. gløgg

December har efterhånden budt på mange glas gløgg, men i dag, dagen for midvinter, kan man med fordel skifte den røde drik med müsli ud med en god mjød.

Drikke. Valg af Drikke kan undertiden, navnlig ved festlige Anledninger og specielt, hvor det gælder Børn og Ungdom, volde Vanskeligehd, saavel hvor det drejer sig om Drikke til Maaltidernes som selvstændige Forfriskninger.

Mjød, en Slags Honningvin, fremstillet ved Gæring af en Honningopløsning med el. uden Krydderier. Som Eks.: 2½ l Honning, 23 l Vand, 30 g Kanel, 15 g Ingefær, 5 g Nelliker, Skal af 4 Citroner, 2 Haandfulde Humle og 150 g Gær. Honning og Vand bringes i Kog og skummes. Humle og Krydderier nedlægges i Lærredsposer. Vædsken indkoges til 2/3 af sit oprindelige Rumfang, skummes, afkøles til ca. 15 Grader, tilsættes den udrørte Gær, overdækkes og henstaar til Gæring 3 Døgn, hvorefter den hældes paa Anker el. Flasker. Den vinder i Velsmag ved Lagring.

midvinterfest

I morgen er det d. 21. december. En århusiansk kaffebar holder midvinterfest. Men hvordan er det nu lige sammenhængen er mellem midvinter og jul?

Juleskikke i ældre Tid. Der har været holdt Jul i Danmark, længe før Indførelsen af den kristne Fødselsfest. Oldtidens danske Jul var en Midvinterfest, der antagelig blev holdt ved første Nytænding efter Solhverv paa den Tid, da vi fejrer Nytaarsny, den første Nytænding efter Helligtrekonger. Ved Indførelsen af den julianske Kalender i senhedensk Tid blev Midvinterfesten henlagt til første Februar og faldt altsaa i Tid sammen med Kyndelmisse (den katolske Kirkefest med brændende Kærter til Ære for Jomfru Marias Renselsesfest 40 Dage efter Jesu Fødsel). Ved Kristendommens Indførelse omkr. Aar 950, blev den hedenske Midvinterfest slaaet sammen med den kristne Fødselsfest under det fælles olddanske Navn Jul, hvis egentlige Betydning desværre er ganske ukendt. Julens Nutidsskikke i danske Bondehjem stammer dels fra den ældgamle nordiske Midvinterfest, der ligesom de øvrige nordiske Aarsfester (Majfest, Midsommerfest, Høstfest) havde til formaal at faa de nordiske Bønders Ønsker om "Aar og Fred" d. v. s. en god Høst og ydre og indre Landefred, opfyldt af de hedenske Guder (Njord og Frøj i ældre, Odin og Thor i yngre hedensk Tid) og dels Skikke fra den kristne Fødselsfest, der i sin Tid faldt nær sammen med den senhedenske, romerske Fest for den ubesejrede Sol paa Solhvervsdagen den 25. December, og fra den endnu mere folkeyndede Nytaarsfest den første Januar. Mange senhedenske, romerske Nytaarsskikke er optaget i vor nuværende danske Jul, ikke blot de egentlige Nytaarsskikke, men ogsaa visse Juleskikke, som f. Eks. Skikken at give Julegaver.

snart jul og dermed and

Nu nærmer juleaften sig hastigt og dermed også aftenen, hvor mange af os skal sætte tænderne i den traditionelle juleand. Nogle steger en hel fugl, andre nøjes med brysterne. Nogle får økoand, nogle vildand og andre hiver bare en op af frysedisken. Under alle omstændigheder er det godt at vide, hvordan man finder en god rapper, som man med sindsro kan servere for sine medspisere...

And, Tamfulgt. Vægt i slagtet Tilstand for unge Ænder 1,5-4,0 kg, varierende efter Race, Fedningsgrad, Udviklingstrin m. v. Ældre Ænder kan veje endnu mere. Kødet er fintrevlet og saftigt hos unge Ænder, men oftest tørt og sejgt hos ældre. Man undersøger, om det er en ung el. en ældre And ved at føle paa Brystbenets Spids, denne er hos ældre Ænder blød og bøjelig (Brusk), hos ældre haard og stiv (Ben). Kvaliteten er i øvrigt bestemt af Fedt- og Kødmængden paa Kroppen og dennes Udseende. Der bør være et tyndt Fedtlag under Huden paa Ryggen og over Ribbenene, derved faar A. en smuk, marcipanhvid Farve. Knoglerne maa ikke føles haarde og skarpe under Huden. Brystbenet skal være dækket af Kød og Fedt. I friskslagtet Tilstand kan unge Ænder faas fra Juni-Juli til Januar. Den øvrige Aarstid faas unge Ænder i det væsentlige kun frosne fra Frysehus, men de er som saadanne i øvrigt lige saa friske, sunde og velsmagende som nyslagtede Ænder.
(1 And til 4 á 6 Pers.)
And kan anvendes kogt el. stegt, som Forret, Efterret el. til koldt Bord.


Kendetegn at iagttage ved Indkøb af Fjerkræ. Ænder og Gæs.

Unge Fugle
Næbbet: bøjeligt, lyst, rødligt
Fødderne: lyse, hudfarvede, med blød Svømmehud, der let lader sig flænge mellem Tæerne.
Skindet: hvidt, tørt med klar Rudetegning. Fuglen maa føles kødfuld under Vingerne.
Frisk Fjerkræ: frisk Lugt, Tørhed under Vingerne, frisk Udseende af Hovedet og Partiet omkring Kloakaabningen.

Gamle Fugle
Næbbet: gult el. graat, sejgt, hornagtigt.
Fødderne: gule el. graa, haard, hornagtig Hud, sejg Svømmehud.
Skindet: gulligt, let knoppet. Ved "Opfriskning" bliver det fedtet og faar et halvsmeltet Udseende.
Overgemt Fjerkræ: stram Lugt, fedtede el. slimede Partier omkring Hovedet og under Vingerne, sejgtørrede Fødder, fremstaaende, ofte grønfarvet Parti omkring Kloakaabningen.

Grønkål bliver til juleretten grønlangkål

"Jeg er normalt ikke til grønlangkål, men for satan det smager godt!"

I går fik vi som nævnt vendsysselsk grønlangkål. Forskellen i forhold til den sønderjyske er, at denne er mere fast og knap så flydende. Den sønderjyske minder mere om en stuvning.

Stuvning, Vædske (Mælk, Sky, Suppe), jævnet med Afbagning. Jævning el. Smørbolle. Anvendes til kogt Gemyse, Kartofler og andre Rodfrugter. I Alm. vil 100 g Smør og 140 g Hvedemel pr. l Vædske give en Stuvning af passende Konsistens; denne kan varieres efter Behag ved Nedsættelse af Melmængden saavel som Smørmængden. Man regnede tidligere 125 g Smør og 125 g Mel pr. l Vædske, hvilket giver en meget blank og smuk Stuvning og i Alm. anv. i den finere Madlavning. Jo mindre Smør (Fedtstof) der tilsættes, des mere Mel kræver Stuvningen, men bliver samtidig mindre blød og smidig, klumper lettere og kan blive grødagtig ved Henstand. Desuden øges Risikoen for, at Saucen "koger tynd", hvis Melet er mindre godt, i samme Omfang, som Tilsætningen af Fedtstof formindskes.

Grønlangkålen fra Vendsyssel bevarer i højere grad en den sønderjyske sin struktur og farve. Det er derfor blevet min klare favorit! uhm det smagte godt :)

Grønkaal, Bladkaal. God G. har stærkt krusede, kødfulde, mørkegrønne Blade. Kun Bladene finder Anvendelse. Æggehvidestof og Jern, meget rig paa Kalk, A-Vitaminets Moderstof Karotin og Vitaminerne B1 og C samt relativ rig paa Kulhydrat. G. maa betragtes som den mest værdifulde af vore Grønsager og bør Vinteren igennem anvendes i stor Udstrækning. Sæsonen strækker sig fra Juli til April. Hele Efteraaret og Vinteren igennem er G. temmelig billig.

Martin Kok lavede selvfølgelig bare hans version af grønlangkål fra Vendsyssel på rutinen, men den er ikke langt fra, hvad Dansk Husmoderleksikon foreslår. Han tilsatte dog ikke hvedemel men brugte istedet lidt grønsagsbouillon.

 Grønkaal kogt: Kaalen ribbes, vaskes og lægges i Gryde med det fra Rensning medfølgende Vand; bringes i Kog ved hurtig Ild, koger smaat ca. 20 Min. og hakkes (helst paa Bræt, da Vitamintabet herved er mindre end ved Hakning i Maskine). G. bør, af Hensyn til C-Vitaminets Bevarelse, aldrig koges med tvekulsurt Natron (Natriumbikarbonat) og bør af samme Grund, hvad enten den anvendes raa eller kogt, først hakkes umiddelbart før Anvendelsen.
 Grønlangkaal. ½ kg ribbet Grønkaal koges som ovf. anført og hakkes mere eller mindre fint. 30 g Smør afbages med 40 g Hvedemel og 4 dl Flødemælk; Salt og Sukker tilsættes samt den tilberedte Grønkaal, og alt faar et Opkog. Garneres med brunede Kartofler.

TIP! Prøv at skifte de kedelig glaskartofler ud med nogle, du selv har kogt og pillet. De smager SÅ meget bedre.

Glædelig 16. december :)

hjemmelavet medister på mastermixeren

I dag bliver en undtagelse.

En låge åbnes, men ikke i Dansk Husmoderleksikon. Derimod i Claus Meyers Almanak, Martin Koks store viden og færdigheder i medister samt Ballerup Mastermixers uundværlige maskinel.

En god blanding af disse tre - og ud kom 40 velrørte, veldrejede og velsmagende medisterpølser.

Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg lavet medister en enkelt gang. Medister er altså ikke min favoritspise, men når man bliver spurgt om man vil være med til at lave den fra bunden - så JA!

Følgende ingredienser blev anvendt (jeg gør som Boserup, så mængdeangivelser må være på slum):
2,5 kg hakket svinekød
500 g spæk
skalotteløg
hvidløg
olivenolie
æblecidereddike
rosmarin
Mariager Sydesalt
grønsagsbouillon (køb en god en!)
peber
æggehvider
kartoffelmel
muskatnød

Alle redskaber skal være helt kolde for at der ikke trækkes væske ud af kødet - put evt. alle dele i fryseren inden brug.

Løgene snittes fint og svitses på en pande. De må ikke tage farve. "Det skal jo ikke smage af ristede løg" siger Martin Kok. Tilsæt lidt eddike.
Rosmarin hakkes fint og tilsættes.
Kød og spæk køres gennem kødhakkeren to gange og blandes med løg, salt, peber, grønsagsbouillon, æggehvider, kartoffelmel og revet muskatnød.

Sæt farsen på køl 1 time.

Tarmen skal have stuetemperatur. Bonusinfo: svinetarm er mere sej og bliver derfor knap så sprød som lammetarm og kunsttarm.

Tarmen skylles igennem og tjekkes for huller. Den trækkes på mastermixerens pølsehorn. Farsen stoppes i tarmen i et jævnt tempo. "Den fars gik lige i tarmen" (citat Simon Medspiser).

Pølsen rulles til mindre stykker medister. (Line: "Martin, er det det rigtig hedder?" Martin: "altså den lange pølse kaldes medisterpølse, mens de mindre stykker er medister. Man bestiller jo ikke et stykke medister på restaurant. Altså det er bare min egen teori, du kan jo lave din egen."

Medisteren lægges på køl 1/2 time. Derefter steges den på pande i olie. Til slut tilsættes smør for at brune.

Vi serverede medisteren med vendsysselsk grønlangkål, brunede kartofler og et godt fuldkornsrugbrød med kerner fra bageren.

Mikkel: "Jeg er normalt ikke til medister, men for satan det er godt det her!"

tordenskrald, hestetrampen og nabostøj

Jeg er sådan en der med et ryk sætter mig op i sengen, når min alarm vækker mig om morgen. Som føler hjertet står stille et øjeblik. Nok ikke den sundeste måde at vågne på (jeg frygter faktisk at mit hjerte en dag glemmer at gå i gang igen), men dog effektiv! I nat skete det tre gange. For hvert tordenskrald vågnede jeg med et chok.

Når jeg sover, skal der derfor helst være helt ro. Helt, helt stille... shyyyy...

Støjplage er ikke udelukkende en moderne Forteelse, men har været kendt og omtalt i Historien op gennem Tiderne, og det er maaske et Spørgsmaal om Nutidens Støjkilder (med Undtagelse af de rent industrielle) i det store og hele er værre end tidligere Tiders Hestetrampen og jernbeslaaede Vognhjuls Gungren hen over en toppet Stenbro, Piskesmæld, Vægterstang o. s. v. I de senere Aar har Radion og moderne tekniske Installation ganske vist bragt anden Støj til Huse, men samtidig er de gamle Støjkilder formindsket i væsentlig Grad. Modtageligheden for Støj er dog utvivlsomt større nu end tidligere, fordi det forjagede Tempo trætter Nerverne og skaber Nervøsitet. Endvidere er der meget lydt i de moderne Huse, hvilket maaske er den væsentligste Aarsag til, at Støjen i mange Tilfælde gør sig særlig bemærket. Man burde med Glæde være Villig til at betale lidt mere i Husleje eller give Afkald paa enkelte Bekvemmeligheder, hvis man til Gengæld kunde undgaa Støj fra Naboen og være fri for uønskede Tilhørere. Hensigten med Boligen er jo at skabe en Ramme om de enkelte Hjem og muliggøre et uforstyrret Privatliv, men dette kræver selvfølgelig en forsvarlig Lydisolation mellem de enkelte Lejemaal. Bekæmpelse af Støj tjener ogsaa Folkehygiejnens Sag, thi Sundhed er ikke alene betinget af Lys og Luft, men ogsaa af passende Ro, saavel under Arbejdet som under Søvn og Hvile. Selv om den sovende ikke vaagner, paavirkes han alligevel i urolige Omgivelser og navnlig af pludselig Støj, idet denne bevirker en forøget Muskelspænding og influerer paa Fordøjelsesfunktionerne og paa Blodtryk, Pulsslag og Aandedræt. Støjens Génevirkning er imidlertidig ikke alene afhængig af Styrken, men ogsaa af andre Faktorer, bl. a. Støjens Frekvensfordelig, idet høje Toner virker mere generende end dybe. Hvis ikke andre Forhold gjorde sig gældende, kunde Génen derfor bedømmes rent objektivt paa Grundlag af en Frekvensanalyse i Forbindelse med en Maaling af Støjens Hørestyrke, men Støjens Virkning er som bekendt ogsaa subjektivt præget, afhængig af de tilstedeværendes øjeblikkelige Beskæftigelse og Indstilling samt af den Forestilling, man gør sig om Støjens Oprindelse. Svage, men utiltalende Lyde kan derfor virke meget generende end kraftigere, paa en mindre frastødende Melodi.(...)

Med ønsket om en stille og lydlys nat.

Sov godt og uforstyrret. Det håber jeg i hvert fald på.

kort og godt - ordforklaring

Gemyse, hyppigt anvendt Udtryk for bladrige Grønsager og lign.

Altså ikke noget relateret til Nissebanden, Holme Olstrup eller Grønland...

Glaskål - glasskål?

Glaskål, knudekål, kålroe, kålrabi...

En dag på mit praktiksted kom vi til at snakke om glaskål. Nogle troede i første omgang, at talen var faldet på en glas-skål, hvilket var en nærliggende antagelse, da udtalen er meget sammenfaldende. Det gør det dog ikke nemmere at genkende ordet, når man ikke kender betydningen. Sådan er det med mange ting - også når vi taler fødevarer. Mange kender ikke grønsagen glaskål. Den fås ofte kun i supermarkeder med velassorterede grønsagsafdelinger eller i gårdbutikker. Så intet under at kendskabet er minimalt. Det er det store spørgsmål om udbud og efterspørgsel, der melder sig. Bør detailhandlen tage større ansvar for at "opdrage" os forbrugere, udbrede vores kendskab til råvarerne, deres oprindelse og anvendelse? Det synes jeg. Samtidig har detailhandlen en egeninteresse i at forbrugerne efterspørger mere end bare kartofler, gulerødder, tomater og agurk - uden at skelne til sæsonen. Det er som bekendt tilfældet at jo større udvalg, desto mere spiser vi (og måske også, køber vi?).

Min drøm er at gå ind i en hvilken som helst grøntafdeling - om det er i et stort supermarked, en discountforretning eller den lokale grønthandler - og se et bugnende og bredt udvalg af friske, danske, sæsonvarer. Se forbrugerne putte varerne i kurven og gå hjem og tilberede et dejligt, sanseligt måltid til og med resten af familien, vennerne eller naboen.

For at dette kan ske, har vi som forbrugere også et ansvar. Vi har et ansvar for at efterspørge andet end gulerødder hos vores forhandler. Vi har et ansvar for at stille oplysende spørgsmål om kvalitet, dyrkning og tilberedning. Vi har et ansvar for at variere vores madvaner og støtte lokale producenter. Og vi har en ansvar for at købe sæsonens råvarer og betale den pris for det, det koster. Hermed tager vi bedst ansvar for os selv og vores omgivelser.

Til dem, der stadig er et stort spørgsmålstegn i forhold til glaskål:

Glaskaalrabi, se Knudekaal.

Knudekaal ligner ikke andre Kaalformer, idet den danner en overjordisk Knold af nærmest oval Form, hvorpaa der findes Blade, som efterlader store Ar. Farven er grønlig eller blaalig. Skallen er temmelig tyk og Svindet derfor ret stort. Desuden har K. nogen Tilbøjelighed til at blive træet. K. er særlig rig paa C-vitamin og Kulhydrat. Sæson: Efteraar og Vinter
 Dyrkning. Grove Former har tidligere været dyrket i Marken til Foderbrug; i haverne dyrkes finere Former, som undertiden gaar under Navnet Glaskaalrabi. Hvid og Blaa Wiener er gode Sorter. K. kan saas paa Blivestedet eller plantes ud. Afstanden er 40X20 cm. Har en hurtig Udvikling og kan derfor dyrkes som anden Afgrøde eller Mellemkultur. Til Vinterbrug plantes der ikke før i Juni-Juli Maaned. Knoldene skal bruges som unge, 5-8 cm i Diameter, da de ellers let bliver træede. Vanding samt Hypning af Knoldene modvirker dette. Knudekaal tages op om Efteraaret og nedkules, er meget let at opbevare. Rigtig anvendt er K. en god og billig Grønsag.

Stadig i tvivl? Søg på google og find et billede :) Eller endnu bedre: spørg din lokale grøntmedarbejder!

Prøv glaskål som i denne nemme og hurtige opskrift (ikke fra Dansk Husmoderleksikon):

Pære-glaskål-relish (4 pers.)
2 modne og saftige pærer (vælg dine yndlings - mine er Clara Friis og conference)
1 spsk. lys eddike
½ glaskål
20 g valnødder
1 spsk. fintrevet peberrod
lidt salt og peber

Skær pærerne i kvarte og fjern kernehus og stilk.
Skær pærerne i små tern. Bland pærerne med eddiken i en skål, så snart de er skåret ud (for at undgå bruning).
Skræl glaskålen (nemmest med en god kniv, som ved selleri) og skær den i tern på samme størrelse som pærerne.
Hak valnødderne groft.
Bland det hele sammen og smag til med peberod, salt og peber.

En af verdens ældste delikatesser!

Kender i den der tørre, tarvelige discount honningkage, man kan købe på tanken? Den har ikke meget smag, er ikke nogen særlig sanselig oplevelse og er tilmed pakket i kedelig gennemsigtig plastic for ligesom at understrege, at der ikke er meget at komme efter. Ved en blindtest ville man med stor sandsynlighed ikke være 100% sikker på, at kagen rent faktisk indeholdt honning. Derfor er der også afbilledet en lille bi på indpakningen.

I kontrast til denne kedelige wannabe står min farmors saftige, smagsfulde sirupskage så frisk i erindringen at jeg både kan smage og dufte den. Til trods for at det måske er år siden jeg har smagt den sidst. Det skal dog snart ændre sig. I juledagen skal jeg have fat hendes opskrift. Og så skal der bages sirupskage med smørcreme. Det er en sanselig oplevelse og kalder på nærvær og samvær.

Indtil da, kommer Dansk Husmoderleksikons bud på honningbagværk, herunder sirupskage. In case der er nogle, der ikke kan vente.

Honningbagværk, en af Verdens ældste Delikatesser. Til denne Gruppe regnes ogsaa Sirupskager. Honningkager skal, i modsætning til næsten alt andet Bagværk helst opbevares (køligt og ikke for tørt) i nogle Dage, før de nydes. Dejg til Honningbagværk skal, naar den er rørt, henstaa i 24 timer, hvorved Kagen bliver porøs og let; undlader man dette, bliver Kagen tung.
 Sirupskage: 250 g Sirup, 250 g Sukker, 65 g Smør, 3 1/2 dl Kærnemælk, 1 str. Tsk tvekulsurt Natron, 2 str. Tsk. stødt Kanel, 1 str. Tsk. stødt Ingefær og ca. 3/4 kg Mel. Korender og evt. Sukat kan tilsættes. Fremgangsmaaden, se ovf. Bages i Form (ca. 1 1/2 Time) eller i smurt Bradepande (ca. 3/4 Time). Da Kagen kan opbevares længe, staar man sig ved at bage en dobbelt Portion.

Efter stormen... find alpehuen frem!

Stormen rasede i går. Nogle steder med vindstød af orkanstyrke. Andre steder var der stormfulde fester. Den store julefrokostaften. Vinden blæste og snapseglassene væltede på papirdugene. Andre steder væltede gæsterne rundt på dansegulvet. Jeg håber alle havde en fantastisk aften :)

Efter stormen har lagt sig... Dagen derpå... Blå himmel og solskin! Men måske ikke inde i dit hoved, hvor tordenskyerne samler sig sammen. En tur ud i den friske luft er måske løsningen. En lille gåtur eller en længere vandretur?

Vandretur. Udrustning. Med faa Undtagelser kan samme Bagage som til Cykletur anvendes, men endnu mere maa man her passe paa ikke at faa for megen Bagage at bære paa. De mange Smaating, som holdes sammen i Poser, maa dog paa Vandreturen findes i en Rygsæk og helst i en Mejs, hvis Staalskelet paa behagelig Maade holder Sækken fri af Ryggen.
 Paaklædningen skal være praktisk og enkel. Tøjet skal være stærkt og ikke saa fint, at man ikke kan røre sig. Shorts eller Plusfours; Sportsskjorter eller vindtætte Bluser med Lynlaase og Sportsstrømper med uldne Vandresokker anbefales. Til Brug i Regnvejr bør medbringes Regnfrakke eller Cykelslag. Skoene er særlig vigtige paa Vandreture; de skal være tyksaalede og helst sømbeslaaede af H. t. Landevejene. De skal være "gaaet til" og velpassende. En Alpehue anbefales til Hovedtøj. Sandaler og Gummisko kan ikke anvendes paa Vandreture, men bør medbringes af H. t. Gulvene i Vandrehjem og Sommerhuse, som ikke maa betrædes med Sømsko.

Hvem er H. t.??? Hoved traveren?

Mayo til ægget - den ægte

I dag er det store julefrokostdag. Mange arbejdspladser samler deres ansatte til en aften med julebuffet, snaps i stride strømme, vielsesringene ryger i lommerne, der danses tæt med kollegaerne og amatørdrikkerne drikker som var de stadig 20år.

For at undgå de værste tømmermænd - både de fysiske og moralske - skal der mad i maven. Og helst inden den første "snaps - snaps - snaps, nu skal vi ha' snaps!"

En klassiker i julebuffeten er æg med mayonaise. Der er stor forskel på mayo - både smagsmæssigt og ernæringsmæssigt. Hvis du køber den færdiglavede, vælg en der er baseret på en god koldpresset rapsolie.

Allerbedst - lav den selv:

Mayonnaise, ægte, røres bedst i en rundbundet Skaal. To Æggeblommer slaas op (al Hvide fjernes omhyggeligt) og tilsættes ½ Tsk. Salt, 1 Knsp. Peber og 1 Knsp. tør Sareptasennep; røres med Ris til Blommerne bliver jævne. 3 dl Madolie (som skal have Stuetemperatur) røres draabevis i Mayonnaisen under kraftig Pisken; naar den begynder at stivne, tilsættes en Spsk. Eddike. Efterhaanden kan Olien tilsættes i lidt hurtigere Tempo, dog stadig med Forsigtighed og under kraftig Pisken for hver ny Tilsætning. Tid efter anden tilsættes lidt Vand, naar Konsistensen kræver det, og til Slut piskes 1 Spsk. kogende Vand i Mayonnaisen. Naar Olien tilsættes tilstrækkeligt langsomt i Begyndelsen og har den rette Temperatur, skiller Mayonnaisen aldrig under Røringen. Den er derimod følsom for Temperatursvingninger ved Opbevaring, og skal den staa fra Dag til Dag, maa man kun tage 75 g Olie pr. Æggeblomme. Man kan da røre den op med mere Olie (og Eddike eller Vand) før Anvendelsen. Det er en Misforståelse, at Mayonnaise skal røres paa Is, Olien skal som anført være tempereret, og frossen Olie maa ikke anvendes. Skiller Mayonnaisen ved Henstand, kan den undertiden reddes ved en kraftig Piskning med lidt koldt Vand, i modsat Fald maa man tage en frisk Æggeblomme, som paany røres med Krydderier, og lidt efter lidt røres den skilte Mayonnaise op heri.

Rawfood anno 1945...

...bød ikke på dehydreret brød, himmelnedfaldende dyre delights, kager lavet med dadler som hovedingrediens suppleret med en laaang ingrediensliste af udtræk og udvindinger af ting man sjældent finder i Netto. 

Jeg holder derfor meget mere af den form for rå mad, som stammer fra ægte råvarer, der blot kan spises uden varmetilberedning og som ikke udgiver sig for at være noget de ikke er. Modsat rawfood industrien er det nemlig meget billig, nem og hurtig mad!

I 1945 blev det beskrivet således:

Raakostdiæt. Fra gammel Tid har visse Fødemidler (Frugt, Salat, Radiser etc.) altid været nydt i raa Tilstand. I de senere Aartier er opstået en Ernæringsteori gaaende ud paa, at det er det sundeste for Mennesker udelukkende at leve af raa Fødemidler, da de i vort Køkken sædvanligvis benyttede Tilberedningsmaader (Kogning, Stegning el. Bagning) formentlig virker ødelæggende paa Raavarernes Brugbarhed i vor sunde Ernæring. Sædvanligvis vil en Raakosternæring blive en vegetarisk Kost, idet de dyriske Næringsmidler, Kød og Fisk, næppe kan egne sig til Ernæring i større Udstrækning, hvis de ikke varmebehandles først. Som Pioner for denne Ernæringsteori kan nævnes Schweizeren Bircher-Benner, der var Naturlæge, men senere har ogsaa enkelte Læger sluttet sig til Retningen. En helt gennemført Raakosternæring er, især i vort Land, meget vanskelig, baade fordi de hertil nødvendige Fødemidler vanskeligt vil kunne fremskaffes i tilstrækkelig Mængde, og fordi en saadan Levevis strider mod det store Flertals Smag. Endelig ogsaa, fordi selve Nydelsen af Raakosten vil optage en uforholdsmæssig lang Tid. En delvis Omlægning af vor Kost med langt rigeligere Anvendelse af de i raa Tilstand spiselige Nærigsmidler har derimod fundet Vej til Diætetikken, især i Affedningsdiæt, afførende Diæt og i sukkersygediæten. Ogsaa i en alm. sund Kost anbefales nu alm. daglig Brug af Raakost p. Gr. af dens større Vitaminindhold og Smagsværdi.

Raakostretter. Raakosten er i mange Henseender et fortrintligt Supplement til den daglige Ernæring. Det maa dog bemærkes, at den stærke Findelig, der ofte anv. ved Tilberedning af Raakost for at gøre den lettere fordøjelig, ved Henstand af de tilberedte Gemyser virker mindst lige saa destruerende paa C-Vitaminet som en langvarig Kogning. Saa godt som al Frugt egner sig som R., desuden Nødder og Mandler, forsk. mere eller mindre varmepræparerede Kornprodukter som Flager af Havre, Hvede- og Majs. Endvidere forsk. Rodfrugter som Gulerod, Selleri, Majroe, Radise, Ræddike, Peberrod og Jordskok m. fl.., men derimod ikke Kartofler. De fleste Bladgemyser kan ligeledes anv. Til "Fars" anv. Nødder og Kastanier. I alm. daglig Kost vil man nærmest anv. Raakosten til Morgenmaaltid eller som Supplement til Middags-, Aftensmad, el. Frokost i Form af Salater, og endelig anv. Saften af Frugt saavel som at visse Grønsager til Fremstilling af Drikke (Appelsin-, Tomat- og Gemysesaft). Endvidere drikkes Sødmælk og Kærnemælk.

karrysalat - hjemmelavet, selvfølgelig med danske æbler

Besked fra manden, der ferierer en måned under de varme himmelstrøg, om at købe rugbrød, sild og karrysalat. Ris, æg og bønner er åbenbart ikke det sjoveste i længden. Til alt held har vi nogle fantastiske æbler i Danmark. Klimaet er perfekt til at fremme en god aroma, sprød tynd skræl, sødme, syrlighed og fast frugtkød! Derfor skal karrysalaten selvfølgelig være hjemmelavet og med masser af danske æbler. Men hvilket skal jeg vælge?

Spiseæbler. Fællesbetegnelse for Æblesorter der fortrinsvis er egnede til at nydes i raa Tilstand. Egnetheden kan dels skyldes Frugtens Aroma og Syreindhold, dels dens Konsistens og andre Egenskaber. I Alm. foretrækkes skøre, velsmagende, smukke middelstore (8-10 Stk. pr. kg), ikke for sure Æbler. Efterfølgende Fortegnelse omfatter anerkendte S. ordnet nogenlunde efter Brugstid:
 Transparante blanche (Aug.), middelstort, gult Æble, der bør spises "direkte fra Træet"; saftigt, løst, syrligt Kød.
 Skovfogedæble (Aug.-Sept.), aflangt rødt Æble med behagelig Smag og Konsistens, men med ringe Holdbarhed.
 Guldborgæble (Sept.-Okt.), middelstort til lille Æble, rødstribet, blødkødet og velsmagende.
 Maglemer Stribling ligner i Udseende noget Guldborgæblet, men er mindre og af finere Aroma samt mere holdbart.
 Rød Ananas (Sept.-Okt.), middelstort, fint rødt Æble med rent, hvidt Kød, der er skørt, saftigt og med let gulligt og løst men saftigt og meget velsmagende Kød. Fin Duft.
 Graasten (Okt.-Dec.), fint, gult Æble, let rødstribet, behagelig Konsistens, meget saftigt og med en egen fin krydret Aroma. Stærk Duft. Et af vore fineste Spiseæbler. En rød Form, Rød Graasten, er stærkere farvet, men lidt grovere i Kødet.
 Signe Tillisch (Okt.-Dec.), meget velsmagende, gult Æble, desværre noget modtagelig for Skurv.
 Cox Pomona (Nov.-Jan.), stort, rødt eller rødgult Æble. Saftigt, velsmagende, løskødet med behagelig Aroma og passende Syreindhold.
 Lord Lambourne (Okt.-Dec.), rødgult, fint Æble med ret fast, noget grovt Kød, der er saftigt, syrligsødt og mindende lidt om Cox Orange.
 Filippa (Nov.-Jan.), middelstort, gult Æble med svagt rød Solside. Fint hvidt, fast Kød, saftigt og med en særegen Aroma.
 Ildrød Pigeon (Nov.-Jan.), lille, rødt "Juleæble". Kødet hvidt, fast og af en fin mandelagtig Aroma.
 Cox Orange (Nov.-Marts), middelstort, til lille Æble, rødt og gult; ret fast i Kødet, der er saftigt, sødligt og med en udpræget fin Aroma. Vort dyreste Æble.
 Ingrid Marie (Dec.-Jan.), ret stort, mørkerødt Æble; skørt og saftigt, forfriskende, syrligsød Smag, minder om Cox Orange, men er grovere.
 Laxton superb (Jan.-April), middelst., meget fastkødet Æble, velsmagende, sødt, ligner Cox Orange, men ikke saa fin Aroma.
 Dronning Louise (Jan.-April), lille til middelstort, rødt Æble med løst, saftigt, fint aromatisk Kød. Desværre meget tilbøjgelig til at rynke ved Opbevaring.
 Bodil Neergaard (Jan.-April), kanariegult Æble med skørt, saftigt Kød af fin krydret Smag og fin Duft.
 Belle de Boskop (Jan.-April), stort, ret surt Æble med fast, syrligsødt Kød af kraftig Smag. Værdien som S. skyldes dets gode Holdbarhed.
 Jonathan (Jan.-April), ret lille og skørt Æble, der ikke er meget saftigt; behagelig, sødlig og aromatisk Smag. Danskavlede Jonathan staar ikke i Farve, og sjældent i Smag, paa Højde med de bedste indførte amerikanske.
   Lokalt dyrkes et langt større Antal Sorter end de her nævnte. Men en Forenkling i Sortimentet er ønskelig baade af dyrknings- og forbrugsmæssige Hensyn.

Uhm jeg glæder mig til karrysalaten og håber den falder i smag hos efterspørgeren :)